- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 /
282

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sammensætningen af forskjellige Kjøkkenurter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


De store Variationer i Vandmægden foranledigede Dahlen
til ved Sammenligning af Næringsværdien for de forskjellige
vegetabilske Fødemidler at lægge den lufttørre Substans til
Grund.

A. Spirer. De unge Rodskud af Humle og Asparges
ere en meget yndet Spise, der dog kun maa betragtes som en
Luxusføde. Næringsstof-Forholdet[1] er 1:1,6, dog er vistnok
kun den mindste Deel Qvælstof tilstede som Æggehvide, da
de nævnte Spirer indeholde meget Asparagin. Som alle spirende
Plantedele indeholde de meget Cellestof, men det er fiintdeelt,
kun lidt incrusteret, derfor lettere fordøieligt.

B. »Gemuse«- og Suppeurter. Kaalsorterne ere
gjennemgaaende et fortræffeligt, især æggehvide- og
phosphorsyrerigt Næringsmiddel. Næringsstof-Forholdet varierer fra
1:1,2 til 1:1,4. Dette Forhold gjælder for hele Planten,
d. e. forsaavidt den benyttes som Fødemiddel, altsaa for
Blandingen af de fine Bladdele og de langttrevlede Bladripper.
Men i de fleste Tilfælde fjernes ved Tilberedningen
Bladripperne, der ere fattige paa Æggehvide, saaat Forholdet stiller
sig gunstigere. Meest proteinrige ere de sarte, nøddestore
Hoveder paa Rosenkaalen, og derefter kommer Blomkaalens
uudviklede Blomsterhoveder. Som et fortrinligt Fødemiddel
maa Hvidkaalens Blade anbefales, ved hvilke det for
Fordøieligheden gunstigste Forhold 1:4 findes. Meget nærende ere
ogsaa Spinatbladene, som ved Siden af meget Æggehvide
indeholde lidt Cellestof og mange mineralske Næringsstoffer.

C. Salat urter. Disse ere ligesom Kaalsorterne meget
rige paa Qvælstof, Askebestanddele og Phosphorsyre og ere
derfor et godt Fødemiddel; vel indeholde de i frisk Tilstand
meget (c. 94 Proc.) Vand, men dog i denne Tilstand endnu
2 Proc. Æggehvide.

D. Rødder, Knolde og knoldeagtige Rodstokke.


[1] Forholdet mellem Proteinstofferne og de øvrige Næringstoffer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:31 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1876/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free