- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 /
308

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om reen Alkoholgjær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blandede med den almindelige Gjær, der benyttes ved
Øltilvirkningen. Det er lykkedes ham at fremstille en ganske
reen Gjær, fri for enhver Indblanding af Sporer, der fremkalde
sygelige Tilstande, og medens man hidtil kun ved den baierske
Bryggemethode, ved Anvendelsen af kunstigt frembragt lav
Temperatur kunde fabrikere nogenlunde holdbart Øl, viste
Pasteur, at man kunde opnaae det Samme uden kostbare
Indretninger ogsaa ved almindelig Varmegrad ved Anvendelse af
reen Gjær.

En rigtig Gjæringsmaade har, ved Siden af den
videnskabelige Interesse, en fremragende technisk, navnligt i Lande,
hvor Ølbrygning og Brændeviinsbrænderi høre til de mere
udbredte Industrigrene. Det fremgaaer nemlig af de Erfaringer,
der indvindes i Kartoffelbrænderierne, at der kun vindes 4/5 af
den til Stivelseindholdet svarende theoretiske Alkoholmængde,
og at Tabet hovedsageligt skyldes den samtidigt optrædende
Mælkesyregjæring (s. d. T., 14. Aarg., 1875, S. 84 og 15.
Aarg., S. 24).

Det er nu ligeledes lykkedes Moritz Traube at fremstille
ganske reen Gjær efter en simpel Methode, som beroer paa
Alkoholgjærens og de fremmede Kims ulige Evne til at trives
i en Næringsvædske, som indeholder Alkohol.

Til Forsøgene benyttede han den fortræffelige
Næringsopløsning for Gjær, som er angivet af Pasteur, bestaaende af
et filtreret Afkog af 40gr Gjær i 200cc Vand, hvortil man har
sat 10Ogr Kandis og Vand, indtil det Hele udgjør 1 Liter.

Et Spor almindeligt Gjær bragt i denne Opløsning
formerer sig med Lethed, og Sukkerets alkoholiske Gjæring er
næsten fuldstændig og forstyrres kun lidt af Sygdomsfermenter.
Men formindsker man den omtalte Sukkertilsætning i
Gjærafkoget, har Næringvædsken heelt andre Egenskaber. Bringer
man i en Blanding, som paa 200cc Gjærafkog kun indeholder
20gr Sukker eller endnu mindre, en Udsæd af almindelig
Øl-Overgjær, udvikle Gjær-Cellerne sig vanskeligt og kun i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:31 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1876/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free