- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
111

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den i Frankrig benyttede Viinforbedring ved Tilsætning af Sukker til Mosten eller Presmassen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forøges med mere end 2 à 3 Procent, saaat der til 1 Hectoliter
skulde sættes 3 til 5k Sukker.

Boussingault vil dog ikke indrømme, at man paa denne
Maade af daarligt modne Druer har faaet en god Viin. Den
er blot blevet stærkere; Overskudet af Syre er uforandret
tilstede i Vinen efter som før Gjæringen.

Viin af hvilkensomhelst Oprindelse er nemlig altid suur
paa Grund af sit Indhold af Viinsteen, Ravsyre og andre frie
Syrer. Suurheden er, alt efter Syrens Mængde, en Feil eller
en god Egenskab. Dubrunfaut har aldrig truffet Viin, hvis
Suurhed var mindre end svarende til 3 Gram
Svovlsyremonohydrat i 1 Liter Vand, undertiden æqvivalerer den 5, 7 og
flere Gram Svovlsyre; og i Saften af umodne Druer kan
Æqvivalensen naae op til 20gr.. I de slette Viinaar kan Syren
dominere i den Grad i Druen, at Vinene ophøre at være
drikkelige.

Af Syrerne i Vinen kan Vinsyren fjernes ved Tilsætning
af neutralt viinsuurt Kali, hvorved Viinsteen udfældes. Den
øvrige Syre kan derimod kun fjernes ved Mætning, hvorved
dannes ildesmagende Salte, og disse Syrer udgjøre 3/4 til 5/6
af samtlige Syrer i Vinen. Der er derfor kun eet Middel,
hvorved Suurheden kan formindskes uden at indføre Stoffer,
som give Afsmag, nemlig at fortynde med Vand, indtil den
procentiske Syremængde er den normale, og derpaa at tilsætte
Sukker, 1,47k for hver Liter absolut Alkohol, hvormed man,
af Hensyn til den stedfundne Fortynding, maa forøge Vinen.

Ved denne Fremgangsmaade opnaaede Boussingault i 1856,
da Viinhøsten var knap og Druerne daarligt modne, at lave
drikkelig Viin af en meget slet Most. En Titrering viste, at
Mostens Suurhed svarede til 9gr. Svovlsyre i 1 Liter Vand, eller
omtrent dobbelt saa stor som den, han under gunstige
Omstændigheder havde fundet. Hver Hectoliter Most blev derfor
blandet op med 1 Hectoliter Vand, hvori 20k hvidt Sukker
var opløst. Gjæringen forløb meget regelmæssigt, og bagefter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free