Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fremstilling af holdbar Løbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løbemaven paa den udvoxne, gjamle Oxe findes vel (som Soxhlet
i Modsætning til Andre har fundet) en temmelig rigelig Mængde
færdigt Løbeferment, men da den dog er forholdsviis fattig og
sælges til høiere Priser i andre Øiemed, bruges den ikke.
Maver af unge Faar eller Geder benyttes heller ikke, fordi de
ikke kunne faaes i tilstrækkelig Mængde. Til concentreret
Løbe kan kun bruges tørrede Kalvemaver, bedst saadanne, som
ere opblæste og tørrede saa hurtigt som muligt i Luften.
Smaa Maver af forholdsviis unge Dyr ere forholdsviis rigest
paa Ferment. I frisk Tilstand kunne Maverne ikke benyttes,
fordi Slimhinden optager for store Vandmængder, saa at man
faaer en tyk Gelee, som kun giver lidt Vædske ved Filtrering.
Ved Tørring taber Slimhinden Evnen til at bolne ud, desto
mere, jo længere Tørringen har varet; efter lang Tørring faaer
man derfor et slimfattigere Udtræk, men dette er tillige mere
farvet. Anvender man 14 Dages Tørring, er Udtrækket
lyseguult, 6-8 Maaneder derimod mørkebruunt; men da Farven
ikke formindsker Brugbarheden, maa det anbefales at bruge
Kalvemaver, som have været opbevarede i mindst 3 Maaneder.
Den Deel af Maven, som er uden Folder, den tilspidsede Deel
af samme fra det indsnevrede Sted, »Portio pylorica«, skjæres
bedst bort og benyttes ikke, fordi den indeholder ualmindelig
lidt Ferment og meget Slim.
Til Extraction af Løbefermentet anvendte man hidtil i
Praxis og ved Forsøg over Løbefermentets Natur Vand eller
sure Vædsker, de sidste med eller uden Tilsætning af Kogsalt,
i Praxis i Almindelighed suur Valle, fortyndet Eddike,
Citronsaft og lignende sure Vædsker, til hvilke man for
Conserveringens Skyld satte Kogsalt eller Kryderier. Ved
videnskabelige Forsøg benyttede man 0,1-0,2 Procents Saltsyre
eller Glycerin; men det sidste giver for svagt virkende
Extracter og er for dyrt til at kunne anvendes i Praxis. Soxhlet
viser imidlertid, at Saltsyren blot bevirker en hurtigere
Extrahering end Vand; naar den kun varer 2 Dage, giver Syren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
