Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den elektriske Belysning med Jablochkoffs Lampe (med Træsnit)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kul 25mm lange og 24mm i Tvermaal, med 3mm Afstand anbragte
parallelt med hinanden, adskilte ved en Substans B, som ved
almindelig Varmegrad isolerer dem fuldstændigt fra hinanden, men som
ved den høie Varmegrad i Voltabuen smelter og derved bliver
Leder for Elektriciteten. Den sidste Omstændighed gjør det
muligt at indskyde flere Lamper samtidigt i een og samme
Strøm, og kraftige Maskiner forsyne i Reglen 4 Lamper. De
tidligere anvendte isolerende Stoffer, Glaspulver eller Kaolin,
erstattes i den senere Tid med andre Blandinger, som give Lyset
en behageligere Farve, bevirke en regelmæssigere Forbrænding
og altsaa et roligere Lys. De nederste Dele af Kulstifterne
sidde i to Messingrør, hvorved det bliver let at anbringe den
hele Brænder i Holderen, der ligeledes er af Messing. Denne
bestaaer af to adskilte, indbyrdes isolerede Dele, hver forsynet
med en halvcylindersk Udskjæring, som griber om
Messingrøret; den ene Deel er en fast Cylinder, den anden Deel er
dreielig om en vandret Stift og trykkes med en Fjeder ind
mod det ene Messingrør, hvorved man sikkrer sig en god Contact.
Naar nu Strømmen ledes gjennem Kulstifterne, vil først
det lille Kulstykke (en Blanding af Graphit og Gummi), som
forbinder Stifterne foroven, brænde bort, hvorefter Voltabuen
danner sig mellem Spidserne, idet den isolerende Substans
smelter og fordamper; Lyset holder sig, saalænge Maskinen
gaaer og indtil Kulstængerne ere nedbrændte. Da de imidlertid
kun holde 1½ Time, maa man ved en 6 Timers Belysning
have idetmindste 4 Brændere, som tændes efter hinanden og
ere anbragte i een og samme Lygte. Denne har i Paris enten
Form af de almindelige Gaslygter eller danner en rund Kuppel
af Mælkeglas.
Udvexlingen af de 4 Brændere nødvendiggjør en
Commutator, som anbringes nede ved Jorden i Candelabrens
hule Fod, og fra hvis Contacter Ledningstraaden føres deels
gjennem den hule Candelaber til de forskjellige Holderes
Contacter, deels til Maskinen eller til Nabocandelabrerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>