Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Løgumkloster. 107
dog ogsaa Langhusets ovenfor omtalte Korthed i en ikke uvæsentlig Grad.
Thi da dette foranlediger, at Beskueren stedse befinder sig i Nærheden
af de tvende brede Midtganges Overskjæring, kommer Korsformen
saavelsom de hinanden krydsende, høie, kuppelagtige Hvælvingsrælker derved
til at gjøre deres fulde Virkning. Ganske vist have ogsaa de smukt
anordnede og afdeelte Vinduer i Chor og Kors og fornemmelig de trende meget
høie Vinbuer i Vestenden — det midterste er næsten 16 Alen høil i
Lyset — deres Andeel i det, der tiltaler os ved Kirken; men nægtes
kan det ikke, at strax, saasnart man begynder at dvæle ved Enkelthederne,
føles ikke blot deres Mangel paa Nøiagtighed og Fiinhed i Udførelsen,
men endnu meget mere en stor Mængde Uovereensstemmelser,
Uregelmæssigheder og Skjævheder. Allerede et opmærksomt Blik paa
Grundridset giver tilfulde 3ndtrykket deraf; men ogsaa høiere oppe paa Murene
komme endnu andre saadanne til. Nogle Uovereensstemmelser
fremtræde imidlertid med en vis Conseqvents og kunne ikke betragtes som
mere tilfældige Følger af Uagtsomhed eller Sammenflikning. Lige fra
Øst til Vest er der saaledes den Forskjel paa Høikirkens Vinduer, at
de paa Sydsiden ere større end de overforstaaende og tilsvarende paa
Nordsiden. Heelt fra Kirkens ostlige til dens vestlige Ende ere
fremdeles fra Begyndelsen af de runde og de spidse Buer brugte ved Siden
af hverandre. Medens nemlig alle Skillebnerne imellem Hoved- og
Sidegangene ere runde, ere derimod alle Tværbuer og Gjordbuer saavel
i Lavkirken som i Høikirken spidse. Saa forfeilet som det derfor strax
vilde vise sig, om man i denne Kirke vilde forsøge at sondre imellem
ældre og yngre Dele fornemmelig efter Bueformen, saa berettiget bliver
det derimnod, naar man vil see en saadan Overgang i den Forandring i
Bygningsmaaden, som fremtræder paa begge Hovedskibets Sider midt i
langhusets første store Hvælvingsfag. Paa dette Sted indtræder nemlig ikke
aa meget en Modsætning imellem runde og spidse Buer, som meget mere
for en stor Deel ganske nye Bygningslinier og heelt afvigende Høide- og
Bredeforhold ved Dannelsen af Murenes forskjellige Aabninger,
Blindinger o. s. v. Yderligere Vished i denne Sag faaer man, naar man
tiger op over Sibeskibenes Hvælvinger og betragter Bagsiderne af
Høiirkens Mure, hvilke her ikke ere overkalkede. Man finder da
over-LKensstemmende paa begge Mure — omtrent 71/2 Alen imod Vest fra
Lværskibet og 41 2—5 Alen imod samme Side fra de smalle rundbuede
abninger i Muren*) — fortløbende, næsten lodrette Linier, hvilke
tydeligt nok betegne Grændsen imellem en ældre og en yngre Deel af
vgningen, eftersom baade Steenskifter og Stillagehuller her begynde
at følge nye vandrette Linier. Forøvrigt er Muurværkets Besklaffenhed
mwod Øst og Vest for disse Grændselinier saagodtsom uforandret; maaskee
kre Muurstenene dog i den vestlige Deel en ubetydelig Kjende mindre.
Da det første Blik strax viser, at det vestlige Affnit er det senere
11
*) Disse Langbusets østligste og mindre Aabninger — en paa hver Side — ere
først i en senere Tid blevne tilmurede med en halv Steens Muur. Hvad de
storre spidsbuede Blindinger længere imod Vest angaaer, da have disse aldrig
været aabne heelt igjennem Muren, naar blot undiages, at den mellemste af
de tre paa hver Side oprindelig har havt en mindre og foroven rundbuet
Aabning ind over Sidesktibenes Hvælvinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
