Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hen Sild. 191
i 7 Bylag (Bauerschaften) Morsum, Vesterland, Rantum, Keitum,
Archsum, Tinnum og de forenede Nordbyer (de 4 sidstnævnte i Keitum Sogn);
hvert Bylag har sin Bøndefoged. Hvert Sogn har desuden sit
Kirkecollegium for Kirke-, Skole- og Fattigsager. 12 Raadmænd danne
Landskabsraadet (der Silter Rath). Dette Raad er den egentlige, fra
ældgammel Tid bestaaende frisiske Ret, der danner første Anstants i alle
Sager, der høre under Domstolenes Kjendelse. Landfogden er
Protocolfører og har en raadgivende men ikke afgjørende Stemme. Raadet
supplerer fig selv, idet det indstiller ved Vacance 3 Candidater til
Amtmanden, valgte blandt Indvaanerne af den By, hvortil den Afgaaede
hørte. Valget gjælder for Livstid. 3 geistlig Henseende hører
Landskabet under Slésvig Stift, Toønder Provsti. Præstekaldene ere
Valgkald. Efter den foreliggende Beretning kunne Præstekaldenes Indtægter
anslaaes for Keitum Søgns Vedkommende til c. 1150 Rd., for Morfum
Sogn til 720 Rd. og for Vesterland Sogns Vedkommende til 350 Rd.
aarlig. Kirke- og Skolesproget er Tydsk, med Undtagelse af List, hvor
Sktolesproget er bansk. Af milde Stiftelser og Legater har Øen flere,
hvoraf fremhæves, den af afdede Raadmand Buchholz oprettede milde
Stiftelse til Understøttelse for Børn og ældre ubemidlede Folk, hvortil
bemeldte Raadmand testamenterede sin Eiendom i Byen Braderup samt
en Capital af 13,813 Rd.; endvidere et Udstyrslegat paa 4000 Rd.,
et Skolelegat paa 2000 Rd. og et Legat paa 4400 Rd. til fattige
Skipperenker, alle 3 stiftede af Skipperoldermand Lorenz Petersen Wäll
i Kjøbenhavn; og endelig endeel mindre Legater til Skole- og
Fattigvæfenet.
„ Den Sild, der udgjorde Kjærnen af det gamle Nordfriesland, har i tidligere
Tider været langt større end nu, og det forholder sig udentvivl rigtigt, som de
oldhistoriske Kort høs J. Meier ogsaa antyde, at Sild ikkun ved Vandløb var skilt
ra de nuværende Øer Før og Amrum. Jo mindre Udstrækning det indre Hav
engang havde, desto mindre maatte Vandløbene være, der daglig førte Flod- og
Ebbefirøsmme ind og ud, og Sagnet fortæller udtrykkeligt, at man i Fortiden ikkun
havde en smal Rende at gjennemvade mellem For og Sild. En mærkelig Oldtids“
evning paa Sild, den saakaldte „Føringer Vold“ og „Ribersti,” syd for Dalstrøget
mellem Sild og Lisiland, minder endnu om en Tid, da Passagen, som Sagnet
för-Lller, fra Før til Ribe gik denne Vei. At Sild i et Dökument fra 1141 kaldes en
„ strider ikke imod denne Antagelse, thi ligesom man endnn den Dag idag kjører
over Vattet fra Før til Amrom, saa at Amromland ikkun nogle Timer i Døgnet,
kller ved Høivande kan ansees for en Ø, saaledes har man tidligere ogsga kunnet
passere frå Før til Sild, og det dybe Løb, Fartrappen, der nu stiller Øerne fra
verandre skal (Heinreich S. 81) først være brudt op i Stormfloden 1362. Naar
er altsaa har været et fammenhængende Vat mellem Sild og For, kan det med
imelighed antages at dette i en endnu ældre Tid har været høiere Land, thi
Vaiterne ere, som bektjendt, Marsklandets Ruiner, og efterlades naar dette efter-
”anden skylles bort. Det tor ogsaa ansees for utvivlsomt, at Øen Sild og det
til ligere Vidingherred vare, om ikke sammenhængende, saa dog nær forbundne; ikke
hlene taler herfor den Omstændighed, at der tidligere (indtil Midten af forrige
Aarundrede) fandtes en hyppig benyttet saakaldet Ebbevei over Vattet fra Sild tll
idingherred, der nu ved Vattets fortsatte Aftagen i Hoide er blevet impassabel,
j) en det ligger i Sagens Natur, at dengang Gudskog var uinddiget og udgjorde
bredi Vändløb, maatte Havarmen paa den anden Side Vidingherred have været
Ørholdsvis fmallere, fom det i det Hele af den gamle Klitrætke, der findes paa
eestranden, fremgaaer, at de Vandløsb, der skilte Marsklandet fra denne, i Fortiden
rare havt en langt siørre Udstrækning, medens Marsklandet var i høiere Grad
wmenhængende end nu er Tilsældet. :
For Silds tidlige Beboelse tale de mangfoldige Gravhoie, der bedætke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
