Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Den Eild.
dens Høiland. Naar Undersøgelsen af disse har viist, at de deri indesluttede
Öldsager foroven dættes af et Rullesteenslag, som Geognosterne henføre til
den cimbriske Vandflod (c. 600 Aar før Christus), da seer man heraf, at
Landets Bcboelse er ældgammel. Markeligt er det Sagn, der har bevaret sig
paa Øen, ligesom ogsaa i Egnen mellem Ringkjøbing-Fijord og Nissum-Fjord,
hvori det forkælles, at Kongen af Danmark havde friet iil Dronningen af England,
men blev hende utro; for at hævne sig lod Dronningen den Landtunge
gjennembryde, der forbandt hendes Land med Fastlandet, og derved bevirkede hun et
Indbrúd af Havet, der oversvommede hendes utro Beilers Rige. Sagnet fører os
saaledes tilbage til den cimbriske Flods Tid. Silds Beliggenhed maatte forøvrigt lade
antage, ai denne Flod deels har ødelagt Landet og deels ganske forandret dets
Grændser mod Havet. Urindvaanerne ere vistnok omkoömne eller have maattet flygte,
og ere maaskee efter Aarhundreders Mellemrum blevne efterfulgie af Nordfriserne,
om hvem et Sagn siger, at de skulle være indvandrede og være komne til Landet
over Søen; Fresenhafen ɔ: Frisernes Havn skal have sin Benævnelse fra deres
Landgang. Det var ogsaa fra denne Havn, der laae tæt ved den i de nordfrisiske
Sagnbisiorier med faa stor Rigdom 6g Magt udfsiyrede Venningstad, at Friserne skulle
have udskibet 6 da de rüstede sig til at deeltage i den Folkestromning, der under
Heugist og Horsa, over 1000 Aar efter den cimbriske Flod, og ligesom til Hevn for
benne, udgjod sig over det britiske Land. Foruden Grabhøiene træffer man paa Sild
andre Mindesmærker fra en fjern Tid, det er de 4 saakaldte Borgpladse ved
Tinnum,, ved Arksum, ved Rantum (denne nu dækket af Flyvesand) og ved
Keitum-Da i Valdemarernes Tid den religieuse Begeistring reiste murede Kirker over
hele Landet, fik Sild ogsaa sine Kirker sandsynligviis alle opført af Tuf/
tvende af disse, Keitum ög Morsum, staae endnuu den Dag idag som Minde
om hiin fjerne Tid. Joh. Mejer bar, fom tidligere ommeldt, i Danckwerths
Beskrivelse givet et Kort over Nordfriesland, henfort til 1240. Øen Sild, der den“
gang udgjorde Frieslands Nordvestherred, viser sig her med en Udstrækning af c- 10
N. og skilles kun ved et smalt Løb fra Fastlandet. Kritiske Undersøgelser have
fenere viist, at hiint Kort giver en Fremstilling af de stedlige Forhold, der i mange
Henseender efterlader Tvivl, og J. N. Schmidt har i Henhold til disse Under“
søgelfser givet et revideret Kort, henført til samme Tid, paa hvilket Silds ðlade;
inbhold indskrænkes til lidet over det Halve. Stormfloderne i Aarene 1300, 1393
o8 1362 borttoge senere store Strækninger af Landet, og ved de tvende sidste erc
såndsynligviis Stedum Kirke (syd for Keitum og øst for Rantum) og List Kirke blevne
ødelagte famt storste Delen af de dertil hørende tvende Sogne oversvommede. Atter
bortrev Stormfloderne i 1570, 1633 og 1634 store Strækninger af Hen (Eitum Kirke
blev da ogsaa ødelagt) og det var efter denne sidsie, at Landets Plougtal 1638 blev
nedsat fra 100 til det nu giældende 52; de sydlige Diger bortreves 1634 og ere
ikke senere gienreiste. Siden den Tid have vel talrige Stormfloder angrebet Landet
men det er dog fornemmelig Øens og det nærliggende Fastlands bigtige Værn
Sandklitterne, der derved häve lidt; derimod er der saavel paa Sydkysten som mod
Øsft ansat itke ubetydelige Strækninger af Marskland. Blandt de Ulykker der have
ramt Øen maa ogfaa nævnes, at den flere Gange bar været hjemsøgt af pestagtige
Sygdomme: af säadanne døde alene i Morsum Sogn, i 1567: 243 Mennesker, †
1581: 72, fra August 1597 til Novbr. det følgende Aar 142.
De saakaldte Munkebolsjorder og Munkmäårsk Molle have vistnok deres Navn 96t
Oprindelse fra den Gave af 30 Mark, som Kong Eritk Lam d. 7de Decbr. 114
stjenkede Knudsbrødrene i Odense af Øen Sild. Disse Navne have givet Anledninð
til den Beretning, at der paa denne Ø ved Keitum Kirke har været et Kloster
. Attl. et Minoriter- eller Graabrødrektoster).
Allerede fra Kong Erik Menveds Tid har List, der synes at have været en 9
for sig, været frasktilt bet øvrige Landskab Sild; det gamle Document af I2te August
1292, bvorved denne Konge overdrager Ribes Borgere deres Forstrand samt List
og Mandø, findes aftrykt i Terpagers Ripæ Cimbricæ S. 690. Ved Fredslutningen
i Vordingborg 15de JZuli 1435 méllem Kong Erik af Pommern og ben holsteen
Greve Adolf, var List en af de faa Dele af Hertugdømmet Slesvig, fom forblev †
Kongens Befiddelse. I Lifterdyb vandt Kong Christian IV. d. 16de Mai 1644 en
Seiër over en hollandst Kjøbmandsflaade, fom fulde komme de Svenste til Hiæl?’
3 Midten af det I7de Aarhundrede var Folketallet i Landstabet Sild 1750;
Aarhundrede senere, ved 1758, var det seget til 2800. Folketællingen af 1769 biser
3814 Indvaanere; 1803: 2674; 1840: 2520; 1845: 2587; 1855: 2685; 1860: 2813
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
