Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øen Før. 199
sag meget mindre, som Trækirkernes Periode i de frisiske Udlande først er bleven
afsluttet i en endnu langt senere Tid. 2)
St. Johannes Kirke, beliggende ved Nieblum, er uden Spørgsmaal en af
de største — og maaskee den største Kirke, der nogetsteds hos os findes paa Landet.
Indvendig bar den i danste Alen følgende Maal: Chorrundingen er 53/4 Al, dyb;
Chorets retvinklede Parti 141/4 Al. bredt, og tilligemed Chorbuen 161/1 Al. langt;
Korsets Midte 143/4 Al. bred, og sammen méd Buen ud imod Hovedskibet 163/4 Al.
lang; hele Tværskibeis Længde sra Nord til Syd 401/2 Al.; Hovedstibets Længde
33/4 Al.; dets Brede 151/6, og dets Høide under Bjælkeloftet godt 15 Alen; Taaruet,
hvis Høide skal vare omtrent 50 Al., har indvendig fra Øst til Vest en Udstrækning
af næften 111/2 Al. Udvendig vil hele Bygningen altfaa have en Længde af
omtrent ö8 Alen.
Foruden en folkerig og velhavende Sognemenighed har der vistnok endnu været
en anden Omstændighed, bvilken St. Johannes fuldt saa meget skylder sin anseelige
Størrelfe og sin mere udmærkede Form som Korskirte. det Mindste for de ivende
Herreder, ved hvis Grændseskjel den ligger, og imellem hvilke dens Sognebeboere
ra gammel Tid af have været deelte, har den gonske vist havt Betydning som en
Hovedkirke; ja man har endogsaa meecnt, at den har gjælot som saadan for alle de
5 nordlige af de gamle frisiske Herreder. I begge bine Herreders gamle Segl finde
vi dens Skytshelgen Johannes den Doøber: i Österherredets sidder St. Nicolaus
ved hans Side, i Vesterherredets bar han derimod faaet Plads midt imellem St.
Laurentius og St. Clemens, Patronerne for Herredets tvende andre Kirker. Paa
Kirkegaarden er der fordum blévet holdt Retiergangstbing, og Kirken selv skal
unbertiden være bleven benyttet til frisiske Landsforsamlinger. Enbnu bevares her i Kirken
en gamle frisiske Normalalen, hvilken er omtrent 11/2 Tomme tortere end den danske
len; men derimod 4 Linier længere end den hamborgske. Den er af Jern og bænger
fastlænket til den midterste af de 3 siore Stolpepiller, som støtte Hovedskibets Loft Vistnok
ær det overmaade tvivlsomt, om det har været rigtigt at overføre paa vore Forhold i
Almindelighed, bvad der andetsteds vides at have været Tilfældet, — at der
nemlig i hvert Herred eller større Landsinddeling oprindelig kun fkulde have været een
Kirte, og at denne i længere Tid vedblev at gjælde foöm den eneste rette og fuldt
Udstyrede Sognekirke, medens de senere anlagte kun betragtedes som Bi- eller
Hjælpekirker. Af noget Lignende synes der dog imidlertid ogfaa hos os flere Steder at
Lære Spor tilbage, da ikke mindst her ved St. Johanneskirken. Dens paafaldende
àeliggenhed og faste Tilknytning til begge de nævnte Herreder synes enten at maatte
idröre fra, ai den er bleven anlagt idligere, end Bens Deling i disse tvende er
leven iværksat, eller ogsaa at have sin Grund deri, at den som en Kirke for hele
en skulde være fælleds for begge Herrederne. Ja maaskee turde man endog i dens
Indvlelfe til Johannes den Døber see et Vink om, at den i tidlige Dage, selv efter
1t Øen havde faact flere andre Kirker, har gjældi fom den enesie rette Daabskirke.
et er saa ofte blevet gjentaget, at St. Johannes er en af de ældste Kirker i
Søndervlland, og at dens Anlæggelse skulde være at føre tilbage til det 11te eller endog
til det ode Aarhundrede. I sig selv ligger der ingenlunde noget. Usandsynligt i en
aadan Antagelse, saalænge den nemlig indskrænkes dertil, at en til St. Johannes
ndviet Kirke ved den antødede Tid er bleven anlagt paa denne Plet. Men en stor
ildfarelse bar man begaaet, naar man har villet henføre den store Steenbygning,
m nu hæver sig her, til saa gammel en Tid, og naar man saa ovenikjøbet ved
en saadan Formening og ved Tanken om Knud den Stores Tidsalder har ladet sig
forlede til i denne Kirke at ville see et af en engelsk Bygmester og med Anvendelse
af engelsk Materiale udfort Værk. Som den nu staaecr, hidrører Kirken ikke ganske
sra en og samme Tid; men intet Afsnit deraf kan dog være ældre end fra det 13de
Aarbundrede. Detrimod forefindes der udvendig paa Hovedskibets sydlige Side, i
en nederste Deel af Muren, ikke ubetydelige Refter af Materiale fra en ældre
ygning. I de 3 Rækker huggen Granit, som her sirække sig ligefra Korsfløien
Veftligt hen imod den spidsbuede Indgangsdør, have de allerfleste Steen ikke
Kvaderormen, men derimod buede Yverflader. Det er tydeligt nok, at det ikke er for
—
”) I Beltrinaherred paa det gamle Nordsrand var Kirken i Volgsbüll af Træ til 1601, den i
Wefterwoidi tl 1609 og den i Ofter woldt til 1629. Det foørsi i nyere Tid undergaaede
Galmøbot i Boking Herred havde endog lige til I719 Tun en Trætirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
