- Project Runeberg -  Tolke og Seere /
21

(1893) [MARC] Author: Ola Hansson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kryb, Middelmaadighederne og Plebejerne, Kræmmerne
og Reklameyngelen, alle de, som han tugtede med
Vittighedens Ris eller med Harmens Svøbe. Poe
var for meget Aristokrat og for meget ægte Kunstner
til at indgaa Kompromis’er eller tage Hensyn til
praktiske Interesser. «Literaturen var for ham
Religion,» siger Graham; «og han, dens Ypperstepræst,
drev Vexelmægleme ud af Templet med Skorpioner.»
De smaa Sjæle blev forbitrede, som de smaa Sjæle
til alle Tider er bievne det: de lagde Miner og Snarer,
Snarer for hans huslige Velvære, Miner for hans
Rygfe- Hans Hustru modtog paa sit langvarige
Dødsleje anonyme Breve, som indeholdt grove
Beskyldninger mod hendes Mand, Breve, som
fremskyndede hendes Død; og da han selv ved Døden
var bleven gjort ufarlig, skyndte en af denne Pøbel
sig med at kaste alt det Smuds paa hans Minde,
som det endnu i Verdens Øjne bærer paa — eller
i alt Fald indtil de allersidste Aar har baaret.

I Sommeren 1846 flyttede Poe med sin Familie
ud paa Landet, hvor han slog sig ned i en liden
Villa i Fordham, i New-Yorks Omegn. Han vilde,
at hans Hustru her skulde have Lov til at dø i Ro.
En af hans Digterbrødre — jeg véd ikke hvem —
har efterladt en Skildring af Livet i Fordham, saa
gribende i sit mørke Vemod, at jeg ikke kan lade
være at anføre den. Han skriver om sit første
Besøg:

«Vi fandt ham, hans Hustru og hans Hustrus
Moder, som tillige var hans Faster, boende i en liden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:22:43 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolkeogsee/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free