Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristendommens Grundlære og den forrige Epokes
Slutningstrumf havde været: Frihed. Men, ind-
vender Stirner, Friheden er indholdsløs; at være
fri fra noget betyder kun at være kvit eller løst
fra noget («ledig und los sein»). Det er ikke
Spørgs-maalet fri hvorfra, det gjælder om, men
Spørgs-maalet fri hvortil. For den, som ikke forstaar at
nyttiggjøre Friheden, har denne intet Værd som en
Tilladelse; hvordan jeg benytter den, beror igjen paa
min Ejendommelighed (Eigenheit). Heri stikker hele
Forskjellen mellem den Periode, som er gaaet, og den,
■som skal komme, — i Forskjellen mellem Frihed og
Ejendommelighed. Ret meget kan man visselig blive
kvit, men noget biir dog altid hængende;
Ejendommeligheden derimod, det er hele mit Væsen og min
Tilværelse, er jeg selv. Fri er jeg fra det, som jeg
er løst fra; Ejer er jeg af det, som jeg har i min
Magt, eller som jeg er mægtig. Min egen er jeg
altid og under alle Forhold, naar jeg bare forstaar
at eje mig og ikke kaste mig bort til andre;
Friheden (Freisein) derimod er kun et Spøgelse. Som
"Slave f. Ex. er jeg ikke fri, men vel min egen helt
og holdent, i det indre som i det ydre. «Mein Bein
ist nicht «frei» von dem Priigel des Herrn, aber es
ist mein Bein und ist unentreissbar. Er reisse
mir’s aus und sehe zu, ob er noch mein Bein hat!
Nichts behält er in der Hånd als den Leichnam
meines Beines.» Frihedstrangen gik til alle Tider
nd paa Kravet paa en bestemt Frihed — den
ab-.solute Frihed var det uopnaaelige —; og en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
