Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Længsel indeslutter altid Hensigten med et nyt
Herskab. Helt anderledes derimod, om man gjør sig
selv ubetinget og udelukkende til Midtpunkt og
Hovedsag, vælger sig selv som Begyndelse, Midte og
Endemaal. Vil man ogsaa her bruge den gamle
kjære Term Frihed, kan man formulere Sagen saaledes:
Hvem skal da blive fri? Du, jeg, vi. Fri hvorfra?
Fra alt, som ikke er du, jeg, vi. J e g er altsaa
Kjemen, som skal løses ud af alle Hylstre, befries
fra alle trange Skal. Hvad bliver tilbage, naar jeg
er frigjort fra alt, som jeg ikke er? Blot jeg og
intet andet end jeg. Men selve dette jeg har
Friheden intet at byde. Hvad der nu videre skal ske,
naar jeg er bleven fri, derom tier Friheden. Det
beror helt og holdent paa min Ejendommelighed.
Friheden vakte mit Nag til alt, som jeg ikke var,
Ejendommeligheden kalder mig til Glæde over mig
selv; Friheden er og biir en Længsel, en romantisk
Klagesang, et kristeligt Haab paa det hinsides og
Fremtiden; Ejendommeligheden derimod er en
Virkelighed, der af sig selv rydder af Vejen just saa megen
Ufrihed som den, der hindrende spærrer min Vej.
«Der Eigene ist der geborene Freie, der Freie von
Haus aus; der Freie dagegen nur der
Freiheitssuch-tige, der Traumer und Schwärmer.» Min Frihed er
først da fuldkommen, naar den er min — Magt;
derved ophører jeg at være bare fri og bliver Ejer
(Eigner). Ejendommeligheden er ikke en Idé, som
f. Ex. Friheden, Sædeligheden, Menneskeligheden o.
s. v.; den er kun en Beskrivelse af — Ejeren.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>