Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ren, er atter igjen en Gaade. At de er kommet til
det samme ad vidt forskjellige Veje, er visselig klart.
Hos Nietzsche, den moderne, subtile Psycholog, der
i høj Grad har denne for det indeværende
Aarhun-dredes Slutning ejendommelige Evne at udspejde og
udlytte alle lønlige Processer og Kroge i sig selv, den
psychofysiologiske Intuition; — hos Nietzsche
er denne Opfatning af Mennesket Resultatet af en talløs
Mængde hypersmaa, halvt eller helt ubevidste
Iagttagelser, der efter at have ligget længe slumrende og
mekanisk ved Siden af hinanden, en vakker Dag fik
Liv og Bevægelse og flød sammen til hin kemiske
Nydannelse. Hos Stimer derimod, som midt under
sit geniale Opløsningsarbejde ligeoverfor al abstrakt
Tænkning dog i sin Methode forblev en ægte Elev
af Hegel og en spekulativ Filosof fuldt ud ligesaa
god som Feuerbach, var Betragtningen af Mennesket
ikke et Udslag af empiriske Opdagelser i intuitiv
eller experimental Psychologi, men undfangen sammen
med Jeg-Theorien som et sandt Barn af denne «fene
Aand», dette «Spuk», som Stimer vilde skaffe væk
af Verden. Om eller i hvilken Udstrækning Stimer
har udøvet Indflydelse paa Nietzsche, er atter igjen
et andet Spørgsmaal; saavidt jeg kan erindre,
forekommer Stimers Navn ingensteds i Nietzsches Skrifter.
I Betragtning af de forskjellige Veje, ad hvilke de
er naaet frem til det samme Maal, samt af den
ensartede Tidsaand, mod hvis Tryk de har reageret, er
intet til Hinder for, at de, uberørte af hinanden, har
skabt sin Verden hver for sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
