Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I deres Opfatning af og deres Maade at vurdere
Mennesket laa der indesluttet et rigt Materiale af
positiv og nyskabende Gehalt. Deres Anskuelsers
Art bevirkede ogsaa, at de ikke blot blev udelukkende
kritisk opløsende Aander; de var begge «Ja-sigere», for
at tale med Nietzsche. Hos dem begge gjaldt det
ikke om en Opløsning som Maal, men om en
Opløsning som Middel til en «Umwerthung». Det positive
Grundprincip hos dem begge var, som nævnt, det
egotistiske. Først og fremst gjorde de Mennesket til
«al Tings Maal»; og ved den Værdiskala, som de i
en og samme Aand oprettede, laante de begge fra
Erkefienden, fra de kristelige Kilder, Sætningen om
«listige som Slanger og fromme som Duer» som
Cha-racteristicon for Idealet Menneske. Nietzsche kalder
dette Ideal «Overmenneske» og «Zarathustra»; Stimer
havde paa sin mere prosaiske og distinkte Maade
benævnt det «Jeg». Disse tvende Epiteta er synonyme:
Zarathustras Selskabsdyr, Symboler paa de
fremherskende Egenskaber i hans Karakter, er Ørnen og
Ormen, det stolteste Dyr under Solen og det slueste
Dyr under Solen; og Stimer besvarer i Forveien den
fra fiendtlige Hold imødeseede Indvending om en
bellum omnium inter omnes som det praktiske Tillæg
til hans Samfundstheori, med ironisk Overlegenhed,
at saa dum, saa lidet slu var ikke Jeget, at det
ikke vidste at sætte visse Grænser for den subjektive
Vilkaarlighed (jvnfr. forøvrigt Det nye Testamentes:
«hvad du vil at andre skal gjøre mod dig, det gjøre
du ogsaa mod dem»), efterat han forud med megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
