Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skarphed havde betonet, at Jeg er den absolut eneste
existerende, afgjørende Indehaver af Magten, og ergo
af den saakaldte Ret, Indehaver af Tingenes Verden,
af Aandens Verden og af sig selv.
Nietzsches Værdsættelse af de menneskelige
Egenskaber er baseret paa hans Theori om
Førstehaands-og Andenhaands- Sjælsrørelser, om aktive og reaktive
Følelser, om at udfolde ens eget Væsen uden
Modsætning og Hensyn til et andet og udenforstaaende,
samt Ressentimentet; han grupperer Menneskene i
positive og negative, som Herre-Naturer og Slave-Naturer,
tildømmer dem, der har aristokratiske Instinkter,
Moralen, Retten, Magten, Skjønheden, og dem, der har
Slavenatur, disse Tings Modsætninger, samt hævder sig
og sit ved at identificere Slaveregimentet med den
kristne Kultur. Max Stirner, der «har stillet sin Sag
paa ingenting», har i Virkeligheden stillet den paa det
samme, nemlig paa sit Jeg, med andre Ord, paa den
særegne Individualitet, der har frigjort sig fra alt
«det hellige» saavel udenom som indeni sig, det vil
sige religiøse Hensyn, moralske Hensyn, humane
Hensyn o. s. v. Herunder har imidlertid Stirner
seet et Stykke dybere og naaet et mere moderne
Standpunkt end Nietzsche, idet han indordner selv
de altruistiske Følelser hos Mennesket under de
oprindelige Førstehaands-Affekter, det vil sige, sin Theori
tro, gjør Mennesket til Herre (Eigner) selv over dem.
Han har fra sit rent spekulative Standpunkt
foregrebet den gjennem Nutidens psychofysiologiske Empiri
vundne Indsigt: at de affektivt altruistiske Behov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
