Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er kommet derhen, at vi tror, at en Sandhedens Aand
skjuler sig i de mest modsatte Hypotheser om
Menneskets og Verdens Natur. Og da der ikke findes
nogen højere Hypothese, der forener alle de andre,
er der opstaaet et fuldstændigt Anarki paa det
intellektuelle Omraade, en Skepticisme uden Sidestykke
i Tankens Historie. Der findes hos Samtiden en for
denne ganske ejendommelig Blanding af Natur og
Raffinement, af Reflexion og Oprigtighed, af
Enthusi-asme og Ironi. Noget er tørret bort i os: vort
naturlige instinktive Væsen. Vi lærer at kjende Billedet
af Virkeligheden, inden vi lærer at kjende
Virkeligheden selv, Billedet af Fornemmelserne og Følelserne
før Fornemmelserne og Følelserne selv. Vi kan
ikke nyde Øjeblikket, thi vi analyserer med vor Tanke
istedetfor at føle med vort Hjerte. Alt gaar gjennem
vor Hjerne, inden det naar til vort Hjerte. Denne
«esprit d’analyse» hos det moderne Menneske, der
skjærpes ved Øvelse ligesom alle andre fysiske og
moralske Evner, forekommer ikke længer bare
undtagelsesvis, men udfolder sig overalt omkring os. Men
mellem denne Hang til Reflexion og Livet selv hersker
et Modsætningsforhold, da alt Liv hviler paa Basis af
Ubevidsthed, og Tilbøjeligheden til at analysere netop
gaar ud paa at dræbe denne Ubevidsthed. «Det til
Mel malede Korn kan ikke gro.» Hvor finde Bod
for Soten? Hos Videnskaben? Naturvidenskaben,
denne Tidens Stolthed? Tværtimod, den rykker væk
den sidste Støtte: det er at komme fra Asken i
Ilden. Den nøjer sig ikke med at paavise, hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
