Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Aa Gud, hvad er det dog jeg har gjort! Dolly! — Hør mig
for Guds Skyld! Det er jo dog ....“ Han kunde ikke sige mere,
for Graaden sad helt oppe i Halsen paa ham.
Hun svarede intet, men lukkede Skuffen heftigt i og saa hen
paa ham.
„Dolly!“ begyndte han igen. „Hvad skal jeg sige andet end
det ene: Tilgiv! Tilgiv! Kan Erindringen om ni Aars Samliv ikke
udslette et eneste Øjebliks — et eneste Øjebliks...“
Hun slog Øjnene ned og ventede paa, hvad han havde at
sige, I hendes Ansigt stod skrevet: „Jeg har svævet i en
Vildfarelse; jeg bønfalder dig om at rive mig ud af den.“
„Et eneste Øjebliks Ubesindighed,“ fik han sagt og vilde
fortsætte, men ved dette Ord fortrak hendes Læber og Kind sig atter
krampagtig.
„Gaa! Bort herfra!“ skreg hun med endnu mere
gennemtrængende Røst end før. „Kom ikke her til mig og tal om Deres
Ubesindigheder og om Deres Nederdrægtigheder!“
Hun vilde gaa, men vaklede og maatte gribe fat i Ryggen af
en Stol for at holde sig oppe. Det trak op til Graad i hans Ansigt,
og hans Øjne fyldtes med Taarer.
„Dolly!“ sagde han næsten grædende. „Tænk for Guds Skyld
paa Børnene; de har da ingen Skyld. Det er mig, der er
Synderen; lad mig bøde. Jeg vil gøre alt for at udsone min Brøde. Jeg
er skyldig øg kan ikke finde Ord til at udtrykke, i hvor høj Grad
jeg føler det selv, Men tilgiv mig, Dolly! Tilgiv mig!“
Hun satte sig ned. Det skar ham i Hjertet at høre, hvor tungt
hun trak Vejret. Tre Gange gjorde hun Tilløb til at sige noget,
men hun kunde ikke. Han sad stille og ventede.
„Ja, du tænker kun paa Børnene, fordi det morer dig at lege
med dem, men jeg tænker paa dem, fordi jeg ser, hvor mørkt
Fremtiden stiller sig for dem,“ sagde hun omsider, idet hun
afleverede en Frase, som hun atter og atter havde gentaget for
sig selv de sidste tre Dage.
Da han hørte, at hun sagde „du“ til ham, sendte han hende
et taknemmeligt Blik og vilde gribe hendes Haand. Men hun veg
tilbage og saa’ paa ham med Afsky.
„Jeg tænker paa mine Børn og vil gøre alt for at frelse dem,
men jeg véd endnu ikke, hvad jeg skal bestemme mig til: om
jeg skal tage dem med mig eller lade dem blive her hos deres
udsvævende Fader — ja, hos deres udsvævende Fader! For De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
