Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vovede sig frem med en Haandslæde foran sig. Der var ganske unge
Mennesker, som løb for at more sig, og ældre Mænd, som tog
sig en Motion paa Isen for Sundhedens Skyld. Ljevin fandt, at
de alle var de lykkeligste dødelige under Solen, fordi det var
dem forundt at være her i Kittys Nærhed. Men skønt disse
Skøjteløbere omkredsede hende, løb forbi hende og talte med hende,
syntes deres glade og fornøjede Stemning dog at være aldeles
uafhængig af hendes Nærværelse, og kun at skyldes det dejlige
Vejr og den spejlglatte Isflade.
Henne paa en lav Træskammel sad Kittys Fætter, Nikolaj
Tscherbatzkij, i kort Jakke og snævre Benklæder i Færd med
at spænde sine Skøjter paa. Saa snart han fik Øje paa Ljevin
raabte han: „Nej, hvad ser jeg! Der har vi jo Ruslands første
Skøjteløber. Hvornaar er du kommen? Skynd dig at faa
Skøjterne paa!“
„Ja, men jeg har ingen med,“ svarede Ljevin forbavset over,
at han vovede at tale saa dristigt og ugenert i hendes
Nærværelse. Han saa’ endnu ikke hen paa hende, men følte, at Solen kom
ham nærmere. Hun havde netop gjort et Sving og løb nu
usikkert og ængsteligt hen imod ham fulgt af en rask og behændig
Skøjteløber i russisk Nationaldragt, der indhentede hende, idet
han arbejdede ivrigt med begge Armene og lagde Overkroppen
helt forover. Kitty, der ikke var øvet i at løbe, havde for at kunne
holde Ligevægten taget Hænderne ud af sin Muffe, som nu hang
foran hende i en Snor. Hun saa’ hen paa Ljevin og smilede dels
over sin egen Ængstelighed og dels af Glæde over at se ham
igen. Nu styrtede hun hen imod sin Fætter Nikolaj, satte Hælen
imod for at mindske Farten, gled rolig hen til ham, tog ham
under Armen og nikkede venligt til Ljevin. Nej, hvor var hun dog
dejlig! Han havde ikke troet, at hun kunde se saa vidunderlig
skøn ud.
„Har De været her længe?“ spurgte hun og rakte ham
Haanden. — „Tak!“ tilføjede hun, da hun saa’ ham tage et
Lommetørklæde op, som hun havde tabt ud af Muffen.
„Jeg? Nej, jeg er først kommen for nylig. — I Gaar. — Nej,
i Dag vilde jeg have sagt,“ svarede Ljevin, der var i saa stærk
en Sindsbevægelse, at han slet ikke vidste, hvad han sagde. —
„Jeg havde tænkt mig at aflægge et Besøg i Deres Hjem,“
vedblev han, men da han i det samme kom til at tænke paa, hvad
han vilde dèr, rødmede han og blev endnu mere forvirret end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
