Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anna Karénin 47
Kvinder, og der gives ... — Angrende Synderinder tror jeg
ikke paa, Væsener som den sminkede og friserede Skabning
henne bag Disken er mig en ren Vederstyggelighed og faldne
Kvinder ligesaa.“
„Husk Synderinden i Evangeliet!“
„Aa, bliv mig fra Livet med dit Evangelium. Kristus vilde
aldrig have talt, som han gjorde, hvis han havde vidst, at hans
Ord kunde misforstaas saa grundig. For Resten maa jeg tilstaa,
at min Afsky for den Slags Skabninger er fuldstændig medfødt.
Jeg nærer den samme Rædsel for faldne Kvinder som du for
Edderkopper.“
„Det er ellers en nem Maade at knibe ud paa. Du bærer dig
ad som den Mand hos Dickens, der med sin venstre Haand ka-
ster alle vanskelige Spørgsmaal over højre Skulder. Du gaar
uden om selve Sagen, men det er ikke noget Svar. Sig mig dog,
hvad jeg skal gøre? Sæt dig et Øjeblik i mit Sted. Du er ung
og fuld af Livskraft endnu og mærker, at din Kone begynder at
blive gammel. En skønne Dag opdager du, at det, hvor megen
Agtelse du end nærer for hende, er dig umuligt at elske hende
mere. En anden Kærlighed kommer dumpende ned fra Skyerne
— og du er fortabt!“ sagde Stepán Arkádjevitsch i en ynkelig
Tone.
Ljevin maatte smile.
„Ja, fortabt!“ gentog Oblonskij. „Men hvad nu?“
„Du skulde have ladet Simlen ligge!“
Stepán Arkádjevitsch gav sig til at le.
„Dydsprædikant som du er! Men forstaar du da ikke Situa-
tionen? Her er Tale om to Kvinder. Den ene pukker paa, at hun
har Ret til din Kærlighed, og den kan du ikke give hende; den
anden ofrer alt for din Skyld og fordrer intet. Hvad skal man
gøre i saadan et Tilfælde? Aa, det er ligefrem en Tragedie!“
„En Tragedie tror jeg ikke, at man kan kalde det. Kærlig-
heden er, som du véd, enten sanselig eller platonisk. Den sanse-
lige Kærlighed kan aldrig blive tragisk, thi den ophører sam-
tidig med Nydelsen, og den platoniske er altfor ophøjet og ren...“
Her mindedes Ljevin sine egne Smaasynder, og hvor tragisk de
greb ind i hans rene Kærlighed til Kitty. Han standsede derfor
pludselig midt i sin Udvikling og erklærede aldeles uventet:
„Naa, det kan for Resten godt være, at du har Ret. Jeg skal ikke
kunne sige det.“
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
