Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
48 Anna Karénin
„Ser du,“ sagde Stepán Arkádjevitsch, „du er en helstøbt
Personlighed. Det er din Hoveddyd, men tillige dm Fejl, thi
netop fordi du er saaledes, vil du have, at alt her i Livet skal
være lige saa helstøbt som du selv, men det er nu engang ikke
Tilfældet. Du foragter Embedsgerningen, fordi du vil have, at
enhver Virksomhed skal stile mod et bestemt Maal, en Fordring,
du ogsaa stiller til det enkelte Individ, og du forlanger, at Ægte-
skab og Kærlighed skal være identiske. Men det er nu engang
ikke saa. Nej, det er netop denne Afveksling mellem Lys og
Skygge, der gør Livet saa tiltalende og skønt.“
Ljevin sukkede, men svarede ikke. Han tænkte paa sit eget
Anliggende og hørte ikke paa Oblonskij.
Og pludselig mærkede disse to Venner, der havde spist og
drukket sammen, hvilket burde have forenet dem endnu mere,
at hver af dem sad og tænkte paa sine egne Bekymringer og ikke
paa den andens. Oblonskij havde før gjort den Erfaring, at man,
naar Maden først er spist, snarere bliver lidt fremmed for hin-
anden end det modsatte, og han var Mand for at vide, hvad man
havde at gøre i saadan et Tilfælde.
„Opvarter! — Regningen!“ raabte han og gik ind i Salen ved
Siden af, hvor han traf en Officer af sit Bekendtskab, med hvem
han straks kom i en ivrig Samtale om en Skuespillerinde og
hendes Elsker. Det var ham en hel Lettelse at faa sig en lille
gemytlig Passiar efter den Anspændelse af hans Aandsevner,
som Samtalen med Ljevin havde krævet.
Med Drikkepenge løb Regningen op til 28 Rubler og nogle
Kopeker. Ljevin, der som alle Folk fra Landet var noget nøje-
seende med sine personlige Udgifter, vilde til enhver anden Tid
have forfærdet sig over at skulle rykke ud med 14 Rubler, men
nu lagde han slet -ikke Mærke til, at han skulde af med saa
mange Penge. Han betalte sin Andel uden at sige et Ord og
skyndte sig hjem for at klæde sig om og tage hen til Tscherbatz-
kijs, hvor hans Skæbne skulde afgøres.
IX
Kitty Tscherbatzkij var 18 Aar, og det var første Vinter, hun
gik ud i den store Verden, hvor hun gjorde størmende Lykke. For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>