Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
li
52 Anna Karénin
inderlig efter at faa en Ende paa sine Bekymringer, at hun haa-
bede og troede det bedste.
Ljevins pludselige Tilbagevenden til Moskvá gav hende ny
Anledning til Ængstelse. Hun var nemlig bange for, at Datteren
dog mulig kunde have haft lidt tilovers for ham, og at hun derfor
nu af overdreven Samvittighedsfuldhed kunde lade sig forlede til
at give Vronskij en Kurv. I alt Fald kunde Ljevins Nærværelse
kun forhale den Sag, der var saa nær ved at afgøres.
„Har han været her længe?“ spurgte Fyrstinden sin Datter,
da de var komne hjem.
„Nej, han kom først i Morges, Mama.“
„Der er noget, jeg vil tale med dig om,“ begyndte Moderen
med et saa alvorligt og bevæget Ansigt, at Kitty straks gættede,
hvad hun vilde tale om.
„Mama!“ sagde hun og blev blussende rød. „Forskaan mig!
Jeg véd, hvad du vil sige!“
„Jeg vil blot lade dig vide, at naar man har givet en Mand
Haab …“
„Søde lille Mama, hold for Guds Skyld op! Du véd ikke, hvor
pinligt og ubehageligt det er for mig.“
„Ja, ja da,“ sagde Moderen, som saa“, at hendes Datter havde
Taarer i Øjnene. „Men blot et Ord endnu, min egen. Du har jo
lovet mig aldrig at have Hemmeligheder for mig. Kan jeg nu
ogsaa stole paa, at du intet skjuler?“
„Ja, det kan du,“ svarede Kitty og saa“ sin Moder lige ind i An-
sigtet. „Jeg har virkelig intet at betro dig endnu. Jeg … jeg er
ikke i Stand dertil, for jeg har ingen Hemmeligheder.“
„Nej, de Øjne lyver ikke,“ tænkte Moderen idet hun smilede
lidt over, at Datteren var saa stærkt betaget af sit Hjerteanlig-
gende.
Hele Eftermiddagen følte Kitty sig til Mode som en Soldat,
der første Gang skal i Ilden. Hendes Hjerte bankede stærkt, og
hun var ikke i Stand til at samle Tankerne et eneste Øjeblik.
Hun følte, at denne Aften, hvor begge Medbejlerne skulde staa
Ansigt til Ansigt over for hinanden, vilde blive afgørende for
hendes Fremtid. Hun saa“ dem hele Tiden for sig, snart en ad
Gangen, og snart begge tilsammen. Idet hun mindedes Fortiden,
dvælede hendes Tanker med Glæde, ja næsten med Ømhed, ved
Ljevin; han havde jo kendt hende fra hendes første Barndom og
været hendes afdøde Broders bedste Ven, og hun saa’ ham der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
