Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anna Karénin 53
for i et poetisk og maaske lidt vemodigt Skær. Hun var vis paa, at
han elskede hende, og fandt det baade smigrende og behageligt.
Tænkte hun derimod paa Vronskij, kunde hun ikke frigøre sig
for, at der var noget usandt og uklart i hendes Forhold til denne,
men det maatte være hendes Skyld, for han var altid elskværdig
og naturlig. Men saa“ hun ind i Fremtiden, forekom det hende,
at den maatte blive lys og straalende ved Vronskijs Side, og taaget
og mørk sammen med Ljevin.
Klokken halv otte traadte hun ind i Salonen, og et Øjeblik ef-
ter meldte Tjeneren: „Konstantin Dimitrisceh Ljevin!“ Hverken
Fyrsten eller Fystinden var til Stede endnu. „Jeg tog altsaa ikke
Fejl i Formiddags,“ tænkte Kitty, og alt Blodet strømmede hende
til Hjertet. Hun kastede et flygtigt Blik ind i Spejlet og blev for-
skrækket over sin egen Bleghed. For første Gang saa“ hun sit
Hjerteanliggende fra en anden og hel ny Side. Først nu stod det
klart for hende, at Spørgsmaalet om, hvem hun elskede, og hvem
hun vilde give Fortrinet, ikke angik hende alene, og at hun om
faa Øjeblikke skulde saare — og det dybt — en Mand, som hun
dog holdt saa inderlig -af. Og hvorfor var hun nødt til at saare
ham? Fordi han elskede hende. Men der var intet andet at gøre.
Nødvendigheden bød det.
„Aa Gud! Skal jeg virkelig selv sige ham det?“ tænkte hun.
„Skal jeg fortælle ham, at jeg ikke bryder mig om ham? Nej,
det vilde jo være en Usandhed. Men hvad skal jeg da svare? At
jeg elsker en anden? Det vilde være mig umuligt at faa det over
mine Læber. Jeg vil gaa min Vej!“
Hun var allerede henne ved Døren, men saa hørte hun hans
Trin og betænkte sig.
„Det er ikke ærligt af mig,“ sagde hun til sig selv. „Hvad
er jeg egentlig bange for? Jeg har jo ikke gjort noget ondt. Lad
ske, hvad der vil! Jeg vil sige ham Sandheden. — Der er han!“
gøs det i hende, da hun opdagede hans kraftige Skikkelse i Dø-
ren. Han nærmede sig ængstelig, men med et straalende Blik.
Hun saa“ ham bønfaldende ind i Ansigtet og rakte ham Haanden.
„Jeg kommer maaske for tidligt,“ sagde han, idet han lod
Blikket glide rundt i den tomme Salon.
„Nej, vist ikke,“ svarede Kitty og tog Plads ved Bordet.
„Ja, jeg ønsker nu netop at tale med Dem i Enrum,“ begynd-
te han uden at sætte sig ned og uden at se paa hende. Det turde
han ikke, for saa var han bange for at miste Modet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
