- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
54

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

54 Anna Karénin

„Moder kommer straks; hun er lidt træt fra i Gaar….“

Kitty talte uden selv at vide, hvad det var, hun sagde. Hen-
des bønfaldende Blik forlod ham ikke et Øjeblik.

Han saa“ paa hende; hun rødmede og tav.

„Jeg sagde Dem i Formiddags, at jeg ikke vidste, hvor længe
jeg blev her, og at det beroede paa Dem.“

Hendes Hoved sænkege sig dybere og dybere, hun vidste
ikke selv, hvad hun skulde svare paa det, der nu kom.

„Jeg sagde, at det beroede paa Dem,“ gentog han. „Dermed
mente jeg ... dermed vilde jeg sige ... Jeg er kommen for at
spørge Dem ... Vil De være min Hustru?“ hviskede han uden
selv at vide, hvad det var, han sagde. Men han følte, at han nu
var kommet over det værste, tav saa og saa“ paa hende.

Kitty sad med sænket Hoved og aandede tungt. Hun følte
sig henrykt og overvældet af Lykke. Aldrig havde hun ventet, at
Tilstaaelsen af hans Kærlighed vilde gøre saa stærkt et Indtryk
paa hende. Men denne Følelse af Glæde varede kun et Øjeblik.
Hun kom til at mindes Vronskij, og idet hun løftede sine klare,
troskyldige Øjne op mod Ljevin, der stod foran hende og saa’
aldeles fortvivlet ud, skyndte hun sig at sige:

„Det kan ikke ske. — Tilgiv mig.“

For et Øjeblik siden stod hun ham saa nær og var en Nødven-
dighed for hans Liv, og nu havde hun fjernet sig langt, langt
bort fra ham og var bleven en fremmed.

„Det kunde vel ikke være anderledes,“ sagde han uden at se
paa hende. Derpaa bukkede han og vilde gaa.

Xx

Men i dette Øjeblik traadte Fyrstinden ind i Salonen. Hun
blev ganske forfærdet, da hun saa“ dem alene og med forstyrrede
Ansigter. Ljevin bukkede tavst, og Kitty blev siddende med ned-
slagne Øjne. „Gud være lovet, hun har givet ham en Kurv!“
tænkte Fyrstinden, og hendes Ansigt fortrak sig til det Smil,
hvormed hun plejede at modtage sine Gæster om Onsdagen. Hun
satte sig og begyndte at spørge Ljevin ud om hans Liv paa Lan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free