Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 59
det, og han tog Plads og besluttede at oppebie Gæsternes An-
komst for ubemærket at kunne liste sig bort.
Lidt efter aabnede Fløjdørene sig for en af Kittys Veninder,
den unge Grevinde Nordstone. Grevinden var en mager, syge-
lig og nervøs Dame med glansfulde, sorte Øjne og en gulbleg
Teint. Hun holdt meget af Kitty, og som hos alle gifte Damer
fandt hendes Følelser for Veninden sit Udtryk i, at hun snarest
ønskede hende godt gift — helst med Vronskij, hvem hun havde
udkaaret til hendes Ægtemand. Ljevin, som hun ofte havde truffet
hos Tscherbatzkijs i Begyndelsen af Vinteren, mishagede hende i
høj Grad, og naar hun var sammen med ham, var det hendes
Yndlingsbeskæftigelse at drille ham og gøre Nar ad ham.
»Hvor det morer mig, naar han ser ned paa mig fra Højden
af sin Storhed, eller naar han ikke vil beære mig med sine aand-
rige Samtaler, fordi han finder mig for dum. Det glæder mig lige-
frem, at han ikke kan udstaa mig," plejede hun at sige, naar hun
talte om ham,
Hun havde Ret. Ljevin kunde ikke udstaa hende netop for de
Egenskabers Skyld, som hun selv var saa stolt af. Han hadede
hendes Nervøsitet og overforfinede Foragt og Ligegyldighed for
alt, hvad han ansaa for sundt og godt. Grevinden og Ljevin stod
tilsyneladende paa en meget venskabelig Fod, men i Virkelig-
heden foragtede de hinanden i den Grad, at den ene ikke kunde
føle sig fornærmet over, hvad den anden sagde og gjorde.
Næppe var Grevinden kommen inden for Døren, før hun
styrtede sig over Ljevin.
»Aa, der har vi jo Konstantin Dmitrjevitsch. Saa De er igen
landet i vort afskyelige Babylon," sagde hun og rakte ham sin
lille magre Haand. Hun vilde minde ham om, at han engang i Be-
gyndelsen af Vinteren havde kaldt Moskvå for et Babylon. ,,Naa,
har vi nu forbedret os, eller er det Dem, der er bleven fordær-
vet, siden De atter vil beære os med Deres Besøg?" spurgte hun
med et skælmsk Sideblik til Kitty.
»Det er meget smigrende for mig, Grevinde, at De husker
mine Ord saa nøje; de maa sikkert have gjort et dybt Indtryk paa
Dem," svarede Ljevin, hvem det lykkedes at tilkæmpe sig saa
megen Selvbeherskelse, at han kunde slaa ind paa den halvt
spøgende, halvt fjendtlige Tone, som han plejede at anslaa over
for Grevinde Nordstone.
»Om de har? Jeg skriver alt op, hvad De siger. — Har du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
