Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Anna Karénin
løbet paa Skøjter i Dag?" henvendte hun sig derpaa til Kitty, og
et Øjeblik efter var hun i en livlig Samtale med denne.
Ljevin havde den største Lyst til at gaa sin Vej. Hvor lidt
passende det end kunde være at trække sig tilbage allerede nu,
vilde han dog foretrække dette Brud paa Formen, fremfor at
skulle være her hele Aftenen sammen med Kitty, der uaflade-
lig iagttog ham og trak Øjnene til sig, saa snart hun opdagede,
at han saa’ hen paa hende. Han vilde rejse sig, men Fyrstinden,
der havde lagt Mærke til hans Tavshed, begyndte i det samme at
konversere ham.
»Bliver De længe i Moskvå?" spurgte hun. ,,Men, det er
sandt, De er jo Medlem af Semstvoen. Ja, saa kan De nok ikke
undværes hjemme."
»Nej, Fyrstinde, jeg er ikke mere Medlem af Semstvoen, men
for øvrigt agter jeg kun at blive et Par Dage herinde."
»Der er noget i Vejen med ham," tænkte Grevinde Nord-
stone, der lagde Mærke til det strænge og alvorlige Udtryk i hans
Ansigt. ,Han indlader sig jo slet ikke paa sine sædvanlige dyb-
sindige Betragtninger. Men jeg skal nok faa ham paa Glatis.
Der er ikke noget, som morer mig mere, end at gøre ham latter-
lig i Kittys Nærværelse. ,,Konstantin Dmitrisch!" begyndte hun.
,»Kan De, som véd alt, ikke forklare mig, hvor det kan være, at
Bønderne hjemme paa vort Gods i Kaluga har drukket alt op,
hvad de ejer og har, saa at vi ikke kan faa en eneste Hvid, af
hvad der tilkommer os. De plejer jo altid at rose Landbefolk-
ningen saa meget ..."
I dette Øjeblik traadte en Dame ind i Salonen. Ljevin rej-
ste sig.
»Undskyld, Grevinde, men jeg ser mig ikke i Stand til at be-
svare Deres Spørgsmaal," sagde han, med Blikket fæstet paa
en Officer, der kom ind lige efter Damen.
»Det maa være Vronskij," tænkte han og iagttog Kitty for at
overbevise sig, om hans Formodning var rigtig. Hun havde alle-
rede faaet Tid til at se hen paa Officeren og sendte nu Ljevin et
stjaalent Blik, Saa snart han saa’ Glansen i hendes Øjne, forstod
han, at hun elskede denne Mand; han var lige saa vis pa det,
som om hun selv havde fortalt ham det. Men hvorledes var den,
hun havde udkaaret? Han følte, at han maatte blive, det koste
saa, hvad det vilde. Han maatte have Rede paa, hvorledes den
Mand var, som hun elskede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
