Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anna Karénin 67
»Gjorde du da ikke Bekendtskab med min Ven Ljevin i
Gaar?" spurgte Stepán Arkádjevitsch.
»Jo, men han gik meget tidligt."
»Han er herlig. — Ikke sandt?"
»Ja, jeg véd ikke, om det er noget, jeg indbilder mig," sagde
Vronskij, ,;men det forekommer mig, at alle Mennesker i Moskvå
— naturligvis med Undtagelse af dem, som jeg taler med," til-
føjede han spøgende — ,har noget frastødende i deres Væsen.
De stiller sig altid paa Bagbenene, bliver fornærmede over ingen-
ting og vil belære en om alt."
»Der kan være noget i det," indrømmede Stepán Arkádje-
vitsch leende.
»Kommer Toget snart?" spurgte Vronskij en Jærnbane-
betjent.
»Det maa være her om et Øjeblik," svarede denne, og alt ty-
dede paa, at han havde Ret, for paa Stationen blev Travlheden
stærkere og stærkere. Dragerne vimsede frem og tilbage imellem
hverandre, og Perronen fyldtes med Jærnbanebetjente, Gendar-
mer og Folk, der kom for at tage imod deres Bekendte. Man
hørte allerede en langtrukken Piben og en dump, brummende
Lyd, der blev stærkere, alt som den nærmede sig.
»Jeg tror i øvrigt, at du er noget uretfærdig imod min Ven
Ljevin," vedblev Stepán Arkádjevitsch, som følte en stærk Trang
fil at fortælle Vronskij, hvad han vidste om Ljevins Hensigter
overfor Kitty. ,Ganske vist er han undertiden noget nervøs og
kan da være ubehagelig, men til andre Tider kan han være
overordentlig elskværdig. Han er en ærlig og oprigtig Natur, og
hans Hjerte er af det pureste Guld. — Men i Gaar var hans
Sind ikke i Ligevægt. Han havde Grund til at være enten meget
lykkelig eller ogsaa det modsatte," tilføjede han med et betyd-
ningsfuldt Smil, idet han fuldstændig glemte den Sympati, som
han den foregaaende Dag havde haft for sin Barndomsven.
Vronskij standsede og spurgte uden Omsvøb: , Mener du, at
han i Gaar har friet til din Svigerinde ?"
»Jeg tør ikke benægte det. Det forekom mig, at jeg kunde
mærke noget paa ham i Gaar. Hvis han har været i daarligt Hu-
mør og er taget hjem før de andre, har han sikkert haft sine
Grunde dertil. Han har længe været forelsket i hende. Det gør
mig virkelig ondt for ham."
»Ja, saa forstaar jeg det! Jeg mener for Resten ogsaa, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
