Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 69
og fløj derpaa søgende ud i den bølgende Menneskevrimmel.
Hvor kort og flygtigt hendes Blik end havde været, havde Vron-
skij dog lagt Mærke til den Livslyst, der spillede om hendes
Læber og lyste i hendes Øjne. Det var, som om der hos hende
fandtes et Overmaal af Ungdom og Liv, som hun søgte at holde
tilbage, men som forraadte sig i hendes Blik og Smil.
Vronskij steg ind i Kupeen. Hans Moder, en gammel Dame
med sorte Øjne og omhyggeligt friserede Krøller, satte sine tynde
Læber op til et Smil, da hun saa’ ham komme ind. Hun gav sin
Kammerjomfru Rejsetasken og rakte Sønnen sin lille, indskrum-
pede Haand. Han kyssede den, og hun berørte hans Pande med
Læberne.
»Fik du mit Telegram? Har du det godt?" var det første,
hun sagde. ,,Naa, Gud være lovet!"
»Hvordan er Rejsen gaaet?" spurgte Sønnen, og i det samme
traadte den Dame, han før havde mødt i Døren, atter ind i Ku-
peen.
»Har De fundet Deres Broder?" spurgte Grevinden hende.
Først nu gik det op for Vronskij, at denne Dame var Fru
Karénin.
»Deres Broder er her," sagde han, idet han rejste sig. ,,Und-
skyld, Frue, at jeg ikke straks kunde genkende Dem, men vort
Bekendtskab er jo for Resten saa kort og flygtigt, at De sikkert
ikke kan erindre mig."
»Jo, jeg vilde i alle Tilfælde have genkendt Dem, og helt frem-
med er De da egentlig heller ikke for mig, da Deres Moder og
jeg ikke har talt om andet end om Dem hele Vejen," svarede hun,
og den Munterhed, hun hidtil havde søgt at holde tilbage, brød
frem i et Smil. — ,,Men jeg ser ikke noget til min Broder."
»Kald dog paa ham, Alexej," sagde den gamle Grevinde.
Vronskij gik ud paa Perronen og raabte: ,,Oblønskij! Her
hen!"
Fru Karénin ventede ikke paa, at hendes Broder skulde kom-
me ind til hende. Saasnart hun fik Øje påa ham, forlod hun Ku-
peen og ilede ham i Møde med hurtige og lette Skridt. Da hun
kom hen til ham, lagde hun sin venstre Arm frit og yndefuldt om
hans Hals, drog ham ned til sig og kyssede ham hjerteligt. Vron-
skij fulgte hende med Øjnene og smilede uvilkaarligt. Men da
han kom til at huske paa, at hans Moder ventede paa ham, gik
han ind i Kupeen igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
