- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
72

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

72 Anna Karénin

Oblonskij saa” meget forstyrret og lidende ud og havde Taarer i
Øjnene.

»Aa, hvor forfærdeligt! Du skulde blot have set ham, Anna!
Det var gyseligt!" gentog han den ene Gang efter den anden.

Vronskij sagde intet. Hans smukke Ansigt var alvorligt, men
fuldstændig roligt.

»De kan ikke tænke Dem, Grevinde, hvad det var for et for-
færdeligt Syn," vedblev Stepán Arkádjevitsch. ,,Det var ligefrem
hjerteskærende at se hans Kone, der havde kastet sig over Liget.
Han var Familiens eneste Forsørger. Er det ikke skrækkeligt."

,»Var det ikke muligt at gøre lidt for hans Kone?" hviskede
Fru Karénin bevæget.

Vronskij saa” paa hende og forlod straks efter Kupeen. ,Jeg
kommer igen om lidt, Moder," sagde han i Døren.

Da han nogle Minutter efter kom tilbage, fortalte Stepán Ar-
kådjevitsch nok saa fornøjet Grevinden om den ny Opera. Hun
sad og saa” utaalmodig hen til Døren og ventede paa, at Sønnen
snart skulde komme:

»Skal vi saa gaa!" foreslog Vronskij.

De gik alle ud af Kupeen, Vronskij foran med sin Moder
under Armen og Fru Karénin bag efter med sin Broder. Medens
de fulgtes ned ad Perronen, kom Stationsforvalteren ilende hen
til Greven og sagde til ham:

,De har givet Assistenten 200 Rubler. Hvorledes vil De have
disse Penge anvendt?"

»De tilhører naturligvis Enken," svarede Vronskij og trak
ærgerligt paa Skulderen. ,Jeg begriber virkelig ikke, hvad det
Spørgsmaal skal til."

,Har du givet hende alle de Penge!" raabte Oblonskij bag
ved ham, og idet han trykkede sin Søsters Arm, tilføjede han:
,Det var rigtig flinkt gjort. Ikke sandt, han har Hjertet paa rette
Sted? — Ærbødigste Tjener, Fru Grevinde!" sagde han derpaa
og førte sin Søster ind i Ventesalen, hvor hendes Kammerjomfru
stod med Tøjet.

Da de to Søskende kom udenfor igen for at sætte sig op i
Vognen, var Vronskijs Ekvipage allerede kørt. Rundt omkring
dem talte man kun om Ulykkestilfældet.

,Det maa have været en forfærdelig Død," sagde en Herre,
der stod i Nærheden af dem. , Toget havde bogstavelig talt skaa-
ret ham midt over."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free