Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Anna Karénin
»Hold dog Hænderne rolig, Grischa!" skændte hun og. tog
igen fat paa sit Arbejde, et stort Sengetæppe, som hun altid
strikkede paa i sine mørke Timer. Hun talte hvert Øjeblik Ma-
skerne og bevægede Strikkepindene paa en urolig og nervøs
Maade. Skønt hun havde ladet Matvej melde, at det var hende
ligegyldigt, om Anna kom eller ikke, havde hun dog gjort alt i
Stand til hendes Ankomst og ventede hende nu med Spænding.
,Naa, for Resten har Anna jo ingen Skyld i min Ulykke,"
tænkte hun. ,Jeg véd intet andet end godt om hende, og hun har
altid vist mig Venlighed og Imødekommenhed." Hun mindedes
her sit Ophold hos Karénins i St. Petersborg; det havde ikke
efterladt noget behageligt Indtryk hos hende, da det forekom
hende, at der i Forholdet mellem de to Ægtefæller havde været
noget falsk og usandt. ,,Men derfor kan jeg jo godt tage imod
hende," tænkte hun videre. ,,Naar hun blot vilde lade være at
forsøge paa at trøste mig. Alle disse Trøstegrunde og kristelige
Formaninger om at være forsonlig kan jeg udenad; de duer ikke
det allermindste."
Dolly havde tilbragt de sidste Dage sammen med sine Børn.
Hun vilde ikke tale til nogen om sin Sorg og følte, at hun i sin
nedtrykte Sindsstemning ikke var i Stand til at tale om ligegyl-
dige Ting. I det ene Øjeblik glædede hun sig ved Tanken om at
aabne hele sit Hjerte for Anna, i det næste ærgrede det hende,
at hun skulde behøve at aabenbare den Skændsel, der var tilføjet
hende, og at hun skulde høre paa hendes Trøst og Formaninger.
Hun ventede hvert Øjeblik at se sin Svigerinde træde ind og
sad og saa’ utaalmodigt paa Uret. Det ringede, men hun var saa
optaget af sine Tanker, at hun ikke lagde Mærke dertil, og det
var derfor med et forbavset Udtryk, at hun løftede sit trætte An-
sigt, da hun hørte Lyden af Skridt og en Kjoles Raslen henne
bag Portiéren.
»Er du allerede der?" raabte hun, idet hun rejste sig. Hun
ilede sin Svigerinde i Møde og omfavnede og kyssede hende,
Dolly! Hvor jeg er glad over at se dig igen!"
»Ja, jeg er ogsaa glad," svarede Dolly med et svagt Smil og
gørende sig Umage for at læse i Annas Ansigt, om denne vidste
alt. ,Jo, hun véd det allerede," tænkte hun, da hun lagde Mærke
til den andens medlidende Udtryk. — ,,Kom, saa skal jeg føre dig
til dit Værelse,” tilføjede hun hastigt for at faa Forklaringen ud-
sat saa længe som muligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
