Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 75
»Er det Grischa? Hvor han dog er vokset!" udbrød Anna og
kyssede Drengen, men saa’ hele Tiden paa Dolly. — ,,Nej, lad
os hellere blive her!" foreslog hun rødmende.
Hun tog sit Overstykke af og gjorde en lille Bevægelse med
Hovedet for at faa Hatten af, der havde hægtet sig fast i hendes
sorte, krøllede Haar.
»Du straaler jo af Sundhed og Lykke," sagde Dolly i en lidt
misundelig Tone.
»Jeg! — Aa ja," svarede Anna. — ,,Men der har vi jo Tanja!
Er det ikke dig, der er paa Alder med min Seroscha?" tilføjede
hun, og idet hun vendte sig mod den lille Pige, der kom sprin-
gende ind i Stuen, løftede hun hende op og kyssede hende. —
»Hvor er hun dog sød! Lad mig se alle dine Børn."
»Ja, lad os gaa ind til dem. Desværre sover Vasja for Øje-
blikket."
Det viste sig, at Anna kunde huske alle Børnene ved Navn,
at hun kendte deres Fødselsdage, vidste Besked om deres Dy-
der og Fejl og endogsaa kunde erindre, hvem af dem, der havde
haft Mæslinger. Dolly følte sig helt rørt derover.
Efter at de havde været inde hos Børnene, gik de ind i Sa-
lonen for at drikke Kaffe. Anna tog sin Kop, men satte den straks
fra sig igen.
»Dolly!”" begyndte hun. ,,Han har fortalt mig alt."
Dolly saa’ hen paa hende med Kulde, Hun ventede at faa et
eller andet Udbrud af forstilt Medlidende at høre, men hendes
Forventning gik ikke i Opfyldelse.
»Kæreste Dolly," vedblev Anna, ,jeg vil ikke tale hans Sag
og heller ikke gøre Forsøg paa at trøste dig, for det er umuligt.
Men jeg beklager dig, kæreste Veninde, og det af mit ganske
Hjerte."
Hendes Øjne fyldtes pludselig med Taarer. Hun rykkede
nærmere hen til sin Svigerinde, greb hendes Haand og trykkede
den. Skønt Dolly saa” lige kold og afvisende ud endnu, stødte hun
hende dog ikke tilbage.
»Der er heller ingen Trøst for mig," svarede hun. ,Jeg er
færdig med Livet."
Men saa snart hun havde sagt disse Ord, fik hendes Ansigt et
mildere Udtryk.
Anna førte hendes magre Haand op til sine Læber, kyssede
den og sagde:
n
fi
(rl
|
eg MT AR dd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
