Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 77
,Deri tager du fejl," afbrød Anna hende hastigt. ,,Han er for-
tvivlet og angerfuld."
»Er han virkelig i Stand til at angre?" spurgte Dolly, medens
hun ivrigt studerede sin Svigerindes Ansigt.
»Ja, jeg kender ham, kan du tro. Jeg fik den dybeste Med-
lidenhed med ham, da jeg saa’ ham. Naa, vi kender ham jo for
Resten begge. Han er god, men paa samme Tid stolt. Hvor skam-
fuld maa han derfor ikke føle sig nu. Hvad der især rørte mig,”
— her fremdrog Anna det, som hun mente, vilde gøre mest Ind-
tryk paa Dolly — ,,det var hans Sorg over at skulle skamme sig
overfor Børnene og hans Fortvivlelse over at have saaret, ja
næsten knust dig, som han elsker — ja, som han elsker højere
end alt paa Jorden,” tilføjede hun ivrigt, da Dolly vilde sige hen-
de imod. — ,Nej, hun kan ikke tilgive mig; det er umuligt!"
hørte jeg ham sige den ene Gang efter den anden."
Dolly stirrede tankefuldt ud i Rummet, medens hun lyttede
til Svigerindens Ord.
»Ja, jeg kan godt forstaa, at han ogsaa maa føle sig meget
trykket," svarede hun.-,Det er værre for den skyldige end for
den uskyldige — hvis han da overhovedet føler, at han er Skyld
i hele Ulykken, Men hvorledes skal jeg kunne tilgive ham og
atter blive hans Hustru, efter hvad der er sket. Det vilde kun
blive en Kyal for mig, naar jeg atter skulde leve sammen med
ham, navnlig fordi jeg altid vilde have min tidligere Kærlighed
til ham i Minde.
Her brast hun igen i Graad og kunde ikke sige mere, men
som altid, naar hun kom i en rørt Stemning, begyndte hun at
tale om noget, der atter bragte hendes Sind i Oprør. ,,Hun er
ung og smuk," vedblev hun, da hun havde faaet Bugt med sine
Taarer. ,,Men for hvis Skyld har jeg sat min Ungdom og Skøn-
hed til? For hans og Børnenes! Jeg har ofret alt for ham, men
nu har han ikke Brug for mig mere, og derfor forlader han mig
og tyer til en anden, der er yngre og ser bedre ud end jeg. De
har sikkert moret dem med at tale til hinanden om mig, eller
hvad der er værre — de har maaske fuldstændig ignoreret mig!"
— Hendes Øjne lynede af Had. — ,,Men hvad kan han sige mig
efter alt det? Og kan jeg tro paa ham mere? Nej aldrig! Alt
er forbi! Hvor skal jeg nu søge Trøst og Belønning for al min
Umage og alle mine Bekymringer? Nylig, da jeg læste med
Grischa, følte jeg, at det, der før havde været mig en Glæde,
Leo Tolstéy: Anna Karénin 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
