Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 81
der hedder morsomme Baller," svarede Anna, og Kitty saa” i
hendes Øjne et Glimt af denne hemmelighedsfulde Verden, der
var en lukket Bog for hende. — ,,For mig er de alle mer eller
mindre anstrengende og kedelige."
»Hvor kan De dog kede Dem paa et Bal?"
,Hvorfor skulde jeg ikke kunne det?"
Fordi De er smukkere end alle andre.”
Anna rødmede. Hun havde let ved at blive rød — og sva-
rede: ,Det er jeg nu ikke, og selv om jeg var det, hvad Glæde
havde jeg vel saa deraf?"
,De skal vel med paa Ballet?" spurgte Kitty.
»Jeg tror desværre ikke, at jeg slipper," svarede Anna. —
,Der har du den," sagde hun til Tanja, som morede sig med at
trække Ringene af hendes fine, hvide Fingre.
,Aa, tag med! Jeg har saadan Lyst til at se Dem paa et Bal."
»Ja, skal jeg derhen, kan jeg da trøste mig med, at jeg gør
Dem en Glæde dermed. — Nej, Grischa, træk mig ikke saadan
i Haaret. Det sidder uordentligt nok i Forvejen," sagde hun og
rettede paa en af sine Smaakrøller, som Drengen havde bragt i
Uorden.
»Aa, jeg kan allerede se Dem paa Ballet, helt i lilla.”
»Hvorfor netop i lilla?" 10 Anna. — ,,Naa Børn, gaa nu ind
og drik Te! Hører I ikke, at Miss Hull! kalder paa eder," sagde
hun til sine smaa Plageaander og sendte dem ind i Spisestuen.
— ,Jeg véd for øvrigt godt, hvorfor De saa gerne vil have mig
med paa Ballet. De venter Dem saa meget af den Aften, at De
ønsker, at vi alle skal være til Stede og glæde os sammen med
Dem."
»Ja, det er rigtigt! Men hvor véd De det?"
»Hvor De dog er i en lykkelig Alder. Jeg mindes godt den
velsignede Tid, da jeg selv saa” alt i et rosenrødt Skær. Lige som
man træder ud af Barndommen, har alt denne Farve, og Livet
ligger for en som en lys og solklar Slette, men alt som man bliver
ældre, indsnævres denne mere og mere og bliver til en trang Sti,
ad hvilken man vandrer frem ængsteligt higende efter Lyset, der
vinker en i det fjerne, — Ja, hvem har ikke oplevet det?"
Kitty smilede, men svarede ikke. ,Hvad mon hun har op-
levet paa sin Vandring? Jeg gad nok lære hendes Roman åt
kende," sagde hun til sig selv, idet hun tænkte paa Alexej Karé-
nins tørre og prosaiske Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
