Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
82 Anna Karénin
»Jeg har hørt en lille Fugl synge om den Sag," vedblev Anna.
»Stiva har fortalt mig lidt derom. Jeg saa’ Vronskij paa Jærn-
banestationen i Morges, og jeg maa sige Dem, at jeg synes over-
ordentlig godt om ham."
»Nej, var han der?" sagde Kitty rødmende. — ,, Hvad sagde
Stiva da?"
»Ja, han har sladret af Skole. Naa, det skulde glæde mig
meget, hvis det blev til Alvor. Jeg rejste i Gaar sammen med
Grev Vronskijs Moder, og hun underholdt mig hele Tiden om
sin Søn. Det lader til, at han er hendes Øjesten. Jeg véd nok, at
Mødre ikke er upartiske, men..."
»Hvad fortalte hun da?"
»Aa, en Mængde forskellige Ting! Hun er som sagt maaske
ikke helt upartisk, men af alt, hvad hun sagde, fremgaar det dog,
at han maa være en sjælden ridderlig Karakter. Hun fortalte mig
saaledes, at han havde villet overlade hele sin Formue til Brode-
ren, og at han allerede som Barn havde reddet en Kvinde fra at
drukne. Han er kort sagt en Helt," sagde hun smilende, idet hun
tænkte paa de to Hundrede Rubler, han havde skænket den
forulykkedes Enke. Men til Kitty fortalte hun ikke noget om dette
Træk, for hun følte, at hun selv havde en vis Andel i hans Gavy-
mildhed, og at der var noget i den Sag, hun kunde ønske ander-
ledes. — , Grevinden bad mig om at besøge sig," vedblev hun,
»og da det virkelig vil glæde mig at se den gamle Dame igen,
tager jeg hen til hende i Morgen. — Naa, Gud være lovet, at
Stiva bliver saa længe inde hos Dolly," tilføjede hun, idet hun
rejste sig med et, som det forekom Kitty, utilfredst Udtryk i sit
Ansigt.
Lidt før Tetid viste Dolly sig. ,Jeg er bange for, at det bliver
lidt koldt for dig ovenpaa," sagde hun til Anna. ,Jeg tror,
at jeg vil lade et af Værelserne hernede gøre i Stand til dig; saa
er vi ogsaa nærmere ved hinanden."
»Aa, gør endelig ingen Anstalter for min Skyld," svarede
Anna, idet hun forsøgte at læse i Svigerindens Ansigt, hvad der
var foregaaet mellem hende og Manden.
»Hernede er lysere og luftigere."
»Det er mig saa ligegyldigt, hvor jeg er. Jeg sover altid som
et Murmeldyr."
»Hvad er det, I taler om?" spurgte Stepán Arkádjevitsch,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
