- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
91

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anna Karénin. 91

sig hende ængstelig og forvirret. Anna saa’ paa hende med halvt
tillukkede Øjne og trykkede smilende hendes Haand, men da
hun opdagede det forbavsede og fortvivlede Udtryk i Kittys An-
sigt, vendte hun sig hastigt fra hende og begyndte at tale livligt
med den anden Dame.

»Hun har noget sælsomt bedaarende, næsten dæmonisk ved
sig," tænkte Kitty.

Skønt den elskværdige Vært bad Anna indstændigt om at
blive til Souperen, lykkedes det ham dog ikke at overtale hende.

»Aa, bliv dog, Anna Arkádjevna," kom Korsunskij ham til
Undsætning og bød hende Armen. — ,Naa, hvad siger De om
min Idé under Kotillonen? Jeg kalder den glimrende! — Un bi-
jou!" sagde han med Stolthed og søgte at faa hende med sig.

»Nej, jeg bliver ikke," svårede hun i en afgørende Tone. ,Jeg
har jo allerede danset mere paa dette ene Bal end hele Vinteren
igennem i St. Petersborg," tilføjede hun med et Blik hen til
Vronskij, der stod i Nærheden af hende, — ,Jeg maa hvile ud
inden Rejsen."

»Er det da afgjort, at De rejser i Morgen?" spurgte han.

»Ja, det er da i det mindste min Bestemmelse," svarede hun
ligesom lidt forbavset over hans dristige Spørgsmaal, men saa"
samtidig paa ham med et straalende Blik og Smil, der tændte en
førtærende Glød i hans Hjerte. ’

Anna Arkádjevna blev ikke til Souperen, men kørte hjem.

XV

Morgenen efter sit mislykkede Frieri rejste Ljevin fra Mo-
skvå, og om Aftenen var han allerede hjemme. Han følte sig
utilfreds med sig selv og skamfuld, men over hvad, — det vidste
han ikke selv, og skønt han undervejs talte ivrigt med de andre
Rejsende i Kupeen om Politik, Landvæsen, Jærnbaneanlæg, og
hvad han ellers interesserede sig for, lykkedes det ham dog ikke
at faa Bugt med sin trykkede Sindsstemning. Det var først, da
han steg ud paa Stationen og i det svage Lysskær fik Øje paa sine
Heste med de opbundne Haler, Seletøjet med Bjælderne, Slæden
med Tæppet over og Kusken Ignat, der havde trukket Kraven

SEE ES SES

.”

S
gl
|

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free