Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Anna Karénin
helt op over Ørene, at han begyndte at blive sig selv, og han
blev det helt, da Kusken fortalte ham Nyhederne hjemmefra og
glædede ham med Efterretningen om, at Entreprenøren var kom-
met, og at hans Yndlingsko Pava havde kælvet. Da han havde
svøbt sig ind i Faareskindspelsen og sat sig til rette i Slæden,
tænkte han paa de Ordrer, han vilde give, naar han kom hjem,
og samtidig fulgte hans Øjne den brune til højre, der i sin Tid
havde været hans Ridehest. Den var lidt stiv, men trak for Resten
udmærket i Skaglerne. Han saa” nu det, der var hændet ham, i et
helt andet Lys end tidligere, følte, at han igen var sig selv, og
ønskede ikke at være nogen anden, men kun at blive bedre og
fuldkomnere, end han hidtil havde været. Han besluttede for det
første ikke mere at hige efter en uopnaaelig Lykke, men at holde
sig til Virkeligheden, som den forelaa. Dernæst lovede han sig
selv aldrig mere at give efter for sine sanselige Lyster og Liden-
skaber, for han kunde ikke glemme, hvor forpint han havde
været ved Erindringen om sine Smaasynder, inden han gik hen
og friede. Og endelig foresatte han sig at være endnu mere
arbejdsom og tarvelig end før. Alle disse Forsætter om at be-
gynde et nyt og bedre Liv forekom ham saa lette at udføre, at
Vejen gik for ham paa den behageligste Maade.
Klokken var 9, da han kørte ind i Gaarden. Fra hans gamle
Husholderske Agafja Mikhailovnas Vinduer faldt et svagt Lys-
skær ud paa Sneen foran Huset. Hun var altsaa oppe endnu.
Tjeneren Kusjma kom halvt i Søvne og barfodet løbende ud paa
Trappen efterfulgt af Hønsehunden Laska, der for saa hurtigt
ud af Døren, at den nær havde rendt ham over Ende. Nu strøg
den sig hylende af Glæde op ad Ljevins Knæ og rejste sig paa
Bagbenene, men vovede ikke at sætte Forpoterne paa hans Bryst,
hvad den havde den største Lyst til.
Det var hurtigt, De kom igen, lille Far," sagde den gamle
Husholderske, der modtog ham i Forværelset.
»Ja, der var altfor kedeligt derinde, til at jeg gad blive der
længer, Agafja Mikhailovna. Ude er der godt, men hjemme er
der bedre," svarede han og gik ind i sit Arbejdsværelse.
Der blev bragt Lys ind, og lidt efter lidt kunde han skelne
alle Enkelthederne derinde, som han kendte saa godt: Hjorte-
hornet henne paa Væggen, Boghylderne, Spejlet, den gamle Kak-
kelovn med Ventilen, Sofaen, som han havde taget i Arv efter
Faderen, det store Bord og oven paa dette en opslaaet Bog, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
