Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 93
ituslaaet Askebæger og et med hans egen Haandskrift fuldt be-
skrevet Hæfte.
Da han saa” alt dette, tvivlede han et Øjeblik paa Muligheden
af at begynde et nyt Liv, saaledes som han nylig havde drømt
derom, da han sad i Slæden. Det var, som om alle disse Om-
givelser, der mindede ham om hans foregaaende Liv, sagde til
ham: Nej, du slipper ikke fra os! Du bliver ikke en anden end
den, du altid har været: fuld af Tvivl, evig og altid utilfreds med
dig selv, stadig opfyldt af de bedste Forsætter, som du ikke
gennemfører, og altid haabende at fange Lykken, som ikke eksi-
sterer for dig. Men en Stemme i hans Indre hviskede saa til ham,
at han ikke behøvede at være en Slave af Fortiden, og at man
selv var Herre over, hvad man vilde blive til. Og idet han lyt-
tede til denne Stemme, gik han hen i Krogen ved Ovnen, tog et
Par tunge Haandvægte, strakte dem ud i stiv Arm og begyndte at
svinge med dem for at faa Kraft og Mod. Men allerbedst som
han svingede, hørte han knirkende Skridt bag Døren, og han
skyndte sig da at lægge Vægtene.
Inspektøren traadte ind og aflagde Melding. Alt stod, Gud
være lovet, vel til; kun Boghveden var bleven lidt brændt i
Tørrerummet. Denne Efterretning ærgrede ham; han havde for
nylig ladet dette Tørrerum opføre efter en Plan, som til Dels
skyldtes ham selv, og det forekom ham, at Inspektøren, der
haardnakket havde holdt paa, at hans Konstruktion var uprak-
tisk, meldte ham Uheldet med en vis Skadefryd. Ljevin blev
derfor saa vred, at han gav ham en Tilrettevisning. Men da han
saa fik Melding om, at hans bedste og kostbareste Kø, Pava, som
han havde købt paa sidste Kvægudstilling, havde kælvet, kom
han igen i godt Humør.
»Kusjma! — Min Pels!" raabte han, idet han stak Hovedet
ud af Døren. ,,Aa, lad os faa Lygten tændt," sagde han derpaa til
Inspektøren, ,jeg vil gerne ud og se paa den."
Stalden, hvor han havde sine Tillægskøer, laa lige bag Huset.
Han gik over Gaarden langs en stor Snedrive, der havde hobet
sig op under Sirenbuskadset, og ind i Stalden. Da han aabnede
den halvt tilfrosne Dør, slog Varmen og Staldlugten ham i Møde.
Forbavsede over det uventede Lys begyndte Køerne at røre sig
paa den friske Strøelse. Henne i Halvmørket kunde han skimte
den hollandske Kos brede sort- og hvidbrogede Ryg. Tyren Ber-
kut, der laa og gumlede med Ringen i Næsen, vilde rejse sig, da
Leo Tolstoy: Anna Karénin 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
