- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
94

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94 Anna Karénin

han gik forbi, men den betænkte sig og nøjedes med at snøfte et
Par Gange. Den smukke Pava, der var saa stor og svær som en
Flodhest, havde lagt sig beskyttende hen foran Kalven, som den
snusede til.

Ljevin gik ind i Baasen, saa’ paa Pava og stillede Kalven op
paa dens tynde, vaklende Ben. Moderen brølede ængsteligt, men
beroligede sig, da han atter lagde den spæde hen til den, og idet
den sukkede dybt, gav den sig til at slikke den med sin ru Tunge.
Kalven viftede med sin lille Hale og stak Hovedet søgende ind
under Moderens Bug.

»Herhen med Lygten, Fedor!" sagde Ljevin til Staldkarlen
og tog Kalven nærmere i Øjesyn. ,Ja, Kuløren er Faderens, men
ellers er den Moderen op ad Dage. — Er den ikke smuk, Vas-
silij Dmitritsch?" spurgte han Inspektøren. I sin Glæde over
Kalven havde han aldeles glemt Uheldet med Boghveden.

»Ja, hvem skulde den blive styg efter?" svarede Vasilij. —
Det er sandt! Entreprenøren Simon er her. Han kom allerede
Dagen efter Deres Afrejse. Der maa sluttes Kontrakt med ham,
Konstantin Dmitritsch. Jeg har vist allerede meldt Dem, at Ma-
skinerne er ankomne."

Ljevin kom nu til at huske paa sine mange og indviklede
Forretninger som Godsejer. Fra Stalden gik. han lige hen paa
Godskontoret, hvor han talte med Simon og Inspektøren, og først
derpaa begav han sig hjem.

XVI

Skønt Ljevin boede ganske alene i det store, rummelige og
gammeldags Hus, plejede han dog at lade alle Værelser opvarme.
Han vidste godt, at det var taabeligt og unødvendigt, men han
kunde ikke andet, da dette Hus nu var den Verden, han levede
for. Her havde hans Forældre levet, og her havde de lukket deres
Øjne. Han drømte om at kunne føre det samme Liv som de, naar
han sely engang fik Kone og Børn. Skønt han kun svagt kunde
huske sin Moder, bevarede han hende dog i hellig Erindring, og
han havde fuldt og fast besluttet, at hans tilkommende Hustru
skulde ligne det ideale Billede af Moderen, som han bar i sit
Hjerte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free