Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
96 Anna Karénin
rent Vrøvl, at Fortiden ikke tillader en det. Ja, det koster natur-
ligvis Kamp at blive et nyt og bedre Menneske." Han lænede
Hovedet tilbage og faldt i dybe Tanker. Den gamle Laska, der
var rendt ud i Gaarden for at give sin Glæde over Herrens An-
komst frit Løb i en livlig Gøen, vendte nu tilbage og bragte en
kold Luftstrøm med sig ind i Stuen. Den nærmede sig ham log-
rende med Halen og peb ynkeligt, for at han skulde kæle for den.
»Ja, tale kan den ikke, for den er kun et stakkels umælende
Kreatur,” sagde Agafja Mikhailovna, men se, om den ikke for-
staar, at Herren er kommet hjem i daarligt Humør."
»Er jeg i daarligt Humør?"
,Skulde jeg ikke kunne se det, Farlille? Er der nogen, som
kender Herskabet, saa er det mig. Har jeg ikke set Herren
vokse op fra Barnsben af! Naa, men det kommer vi nok ud
over, Farlille. Naar man blot er rask og stærk og har en god
Samvittighed, saa kommer Resten af sig selv.”
Ljevin saa” opmærksomt paa hende. Han var forbavset over,
at hun havde kunnet gætte hans Tanker saa godt.
»Jeg maa nok komme med en Kop Te til," sagde hun, idet
tog hans Kop og gik med den.
Laska blev ved at stikke sin Snude kærtegnende ind under
hans Haand. Omsider forbarmede han sig over den og klappede
den, og saa rullede den sig sammen ved hans Fødder og lagde
Hovedet paa sin ene Bagpote. Og som Tegn paa, at den nu var
tilfreds, og at alt var i Orden, smaskede den med de savlende
Mundvige og faldt derpaa hen i en rolig Døs. Ljevin betragtede
enhver af dens Bevægelser med den største Opmærksomhed.
»Jeg vil følge dens Eksempel," tænkte han. ,Ja, det ville
Jeg kommer nok ud over det. Alt kan endnu blive godt!"
XVII
Morgenen efter Ballet telegraferede Anna Arkádjevna til sin
Mand, at hun vilde forlade Moskvå samme Dags Eftermiddag.
,Jeg maa rejse! Det er absolut nødvendigt!" var den eneste
Forklaring, hun gav sin Svigerinde, da denne spurgte hende om,
hvorfor hun saa pludselig havde forandret Tiden for sin Bort-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
