Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anna Karénin 97
rejse, men hun sagde det i en Tone, som om hun først nu var
kommen til at huske paa, at hun havde en Mængde vigtige Ting
af besørge, der ikke taalte et Øjebliks Opsættelse. — ,,Nej, jeg
kan ikke blive," forsikrede hun, ,jeg maa se at komme af Sted i
Dag."
Stepán Arkádjevitsch spiste ude, men havde lovet at komme
hjem Kl. 7 for at følge sin Søster til Banegaarden. Kitty mødte
heller ikke til Middag, som hun havde lovet, men sendte en lille
Billet, i hvilken hun undskyldte sig med, at hun havde ondt i
Hovedet, og Dolly og Anna spiste saaledes alene, sammen med
Børnene og Miss Hull. Om det nu var Ubestandighed hos de
smaa, eller fordi deres Instinkt sagde dem, at deres Tante ikke
var godt oplagt i Dag, saa legede de ikke med hende som de
foregaaende Dage, og de syntes heller ikke at tage sig det videre
nær, åt hun saa snart skulde rejse. Anna havde hele Formiddagen
været beskæftiget med Forberedelser til Afrejsen. Hun havde
skrevet Afskedsbilletter til sine Bekendte, opgjort sit Regnskab
og pakket ind, Det forekom Dolly, at hendes Svigerinde var noget
bekymret og urolig, og hun fik det Indtryk af hende, at hun af
en eller anden Grund var misfornøjet med sig selv. Efter Mid-
dagen gik Anna ind i sit Værelse for at klæde sig om til Rejsen,
og Dolly fulgte med hende.
»Du er saa underlig i Dag," sagde Dolly til hende.
»Jeg? — Finder du det? Aa, jeg er blot lidt tung. Det kom-
mer undertiden over mig, og saa faar jeg saadan Lyst til at græde.
— Jeg véd godt, at det er dumt, og det gaar nok over af sig selv,”
skyndte hun sig at tilføje og bøjede sit rødmende Ansigt ned over
en lille Vadsæk, i hvilken hun gemte sine Toiletsager og Kam-
merdugs Lommetørklæder. Dolly lagde Mærke til, at hendes
Øjne havde en feberagtig Glans og stod fulde af Taarer. — ,,Det
kneb for mig at forlade St. Petersborg, og nu vil jeg lige saa
nødig herfra."
»Du kan rigtignok sige, at du har gjort en god Gerning her-
nede," sagde Dolly og betragtede hende med Opmærksomhed.
»Aa, sig ikke det," svarede Anna med taarevædede Øjne.
»Jeg har intet udrettet; du har intet at takke mig for. Hvorfor
mon alle Mennesker har sammensvoret sig for at fordærve mig
med deres Ros. Jeg har ingen Skyld i din og Stivas Forsoning.
Det er din Kærlighed til ham, der har gjort Udslaget."
»Ja, Gud maa vide, hvordan det vilde være gaaét, hvis ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
