Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Anna Karénin
Hun var i Tvivl, om Toget bevægede sig frem, tilbage eller stod
stille. Var det Annuschka eller en fremmed, der sad ved Siden
af hende? Var det en Pels eller et Dyr, der laa i hendes Nær-
hed? Var det hende selv eller en anden, der sad her? Hun følte
sig uhyggelig ved denne halvt ubevidste Tilstand og rejste sig op
for at ryste den af sig, idet hun lagde Plaiden til Side og tog
sin Skindkrave af. I samme Nu kom hun til sig selv igen. Hun
saa’ en Mand komme ind i Kupeen og undersøge Termometeret,
begreb, at det var Fyrbøderen, og lagde Mærke til, at Sneen cg
Blæsten trængte ind sammen med ham. Men i næste Øjeblik
løb alt sur for hende igen, og hun sank om paa Sædet. Det fore-
kom hende, at den gamle tykke Dames Ben blev saa lange, at
de strakte sig gennem hele Kupeen, og at de derpaa forvandlede
sig til en stor, sort Sky. Hun troede at høre en skingrende, øre-
døvende Lyd, følte sig blændet af en stor, rød Flamme — og
saa blev alt mørkt igen. Det gav et Sæt i hende, som om hun
pludselig faldt ned. Hun vaktes atter til Bevidsthed, ved at Dø-
ren aabnedes. En Skikkelse, der var helt hvid af Sne, skreg
hende noget ind i Øret. Hun forstod nu, at Toget holdt uden for
en Station, og at det var Konduktøren, hun havde for sig. Hun
bad Annuschka om at give sig Pelskraven og Rejseshavlet, tog
dem paa og gik hen til Døren.
»Vil Fruen ud?" spurgte Kammerjomfruen.
»Ja, jeg trænger til frisk Luft. Her er saa varmt og beklum-
ret," svarede Anna og søgte at faa Døren op.
Sneen og Blæsten stod lige ind paa hende og stredes med
hende, om hvem der skulde have Herredømmet over Døren. Til
sidst gik hun af med Sejren og kom udenfor. Lige saa snart hun
havde sat sin Fod paa Trinet, kom Vinden hylende og pibende
og tog et Tag i hende, som om den vilde føre hende med sig.
Men hun holdt sig fast i det kolde Dørhaandtag, samlede sin
Kjole om sig og naaede ind paa Perronen, hvor der var mere
Læ. Henrykt indaandede hun den iskolde Vinterluft, medens
hun lod sit Blik glide ud over Perronen og den oplyste Stations-
bygning.
Henne fra Hjørnet af Stationen kom der med ét et forfærde-
ligt, hylende Vindstød, som hvirvlede Sneen ind under Toget og
piskede løs paa Vognene og de Mennesker, som stod paa Per-
ronen; derpaa fulgte en Række ruskende Stød, saa stærke, at
det næsten var umuligt at staa paa sine Ben. Jærnbanebetjentene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
