Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 103
løb frem og tilbage i Nærheden af hende og smækkede med
Vogndørene paa en støjende Maade; to Herrer, hvis Cigaretter
lyste i Mørket, gik forbi hende og saa” paa hende. Hun trak Vej-
ret dybt for endnu en Gang at fylde sine Lunger med frisk Luft
og havde allerede trukket sin ene Haand ud af Muffen for at
gribe fat i Dørhaandtaget, da en Herre i Militærkappe nærmede
sig hende og stillede sig mellem hende og det flagrende Skær af
Vognlygten. Hun vendte sig om og saa’ øjeblikkelig, at det var
Vronskij. Han førte Haanden til Huen, bøjede sig lidt forover og
spurgte hende, om der-ikke var noget, hun ønskede, om han
ikke kunde være hende til Tjeneste med et eller andet. Hun
saa” lidt paa ham uden at-besvare hans Spørgsmaal. Skønt han
stod i Skygge, kunde hun dog ikke undgaa at se, at hans Ansigt
og Øjne havde det samme tilbedende og henrykte Udtryk som
det, der den foregaaende Aften havde gjort saa stærkt et Indtryk
paa hende. Og skønt hun ofte og endnu for et Øjeblik siden hav-
de gentaget for sig selv, at han ikke var mere for hende end
alle de andre unge Mænd, som hun i Hundredevis havde truffet
paa Baller og i Selskaber, og at hun ikke vilde ofre ham en eneste
Tanke, fyldtes hendes Hjerte alligevel nu, da hun saa’ ham, med
Stolthed og Fryd. Hun behøvede ikke at spørge ham om, hvor-
for han var her; hun vidste lige saa sikkert, som om han havde
fortalt hende det selv, at han var her, fordi hun var her.
»De her! — Hvorfor er De egentlig rejst?" spurgte hun, idet
hendes Ansigt lyste af en Glæde, som hun ikke kunde skjule.
»Hvorfor jeg er rejst?" gentog han og saa’ hende lige ind i
Øjnene. ,,De véd godt, at jeg er taget fra Moskvå for at være
der, hvor De er. — Jeg kunde ikke andet."
Atter kom Vinden farende med ustandselig Kraft, piskede
Sneen bort fra Vognene og tøg et ruskende Tag i et Blikskilt, der
klirrende rev sig løs. Henne i Forenden af Toget udstødte Lo-
komotivet et stønnende Hyl, der lød klagende gennem Blæsten.
Men trods Snestormen og det Uhygge, der omgav Anna, fandt
hun døg, at alt om hende var straalende og lyst. Skønt hun stod
tavs foran ham, saa” han Sindsbevægelsen, der afspejlede sig i
hendes Ansigt.
»Tilgiv mig, hvis mine Ord har mishaget Dem," sagde han
ydmygt, men i saa bestemt en Tone, at hun ikke straks vidste,
hvad hun skulde svare.
»Det er en daarlig Tale, De fører, og hvis De er en Mand af
nearest
Ki 147
BL FF raiår me
y
INN FE
J
|
|
Ra rn ARE
== &
BE nEs
==
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
