Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Anna Karénin
»Nej, Baronesse, jeg er født til at være Ungkarl og vil dø
som saadan."
»Saa meget des bedre. Lad mig trykke Deres Haand!" og
idet hun holdt ham fast, begyndte hun halvt i Alvor og halvt i
Spøg at fortælle ham om sine sidste Livsplaner og at bede ham
om Raad.
»Han" — det var sin Mand hun talte om — ,vil aldeles ikke
høre Tale om Skilsmisse. Nu tænker jeg paa at anlægge Sag
imod ham. Hvad raader De mig til? — Aa, Kamerovskij, hold
dog Øje med Kaffen, den koger jo over! Kan De da ikke se, at
jeg taler om Forretninger? — Jeg tænker som sagt påa at an-
lægge Sag imod ham, fordi han vil bestride mig Retten til min
egen Formue. Jeg har aldrig hørt Magen til Dumhed: han vil
tage min Formue fra mig, fordi han mener, at jeg er ham utro.”
Det morede Vronskij at høre paa den smukke Baronesses
muntre Passiar. Han gav hende Ret i alt, hvad hun sagde, spøgte
med hende og slog i det hele taget ind paa den Tone, som han
plejede at anvende overfor den Slags Kvinder.
Han og den Verden, han hørte til, inddelte hele Menneske-
heden i to himmelvidt forskellige Klasser. Til den ene — og
den saa” han og hans Lige ned paa — hørte alle de tossede, lat-
terlige Mennesker, der mente, at Manden skal være sin Hustru
tro, at de unge Piger skal være uskyldige, Kvinderne ærbare,
Mændene karakterfaste og afholdende; at man skal tage sig af
sine Børns Opdragelse, arbejde for Brødet, betale sin Gæld og
— ja, der var ingen Ende paa deres Dumheder. Det var jo gam-
meldags — latterligt at tænke saadan. Til den anden, og det var
Folk, man kunde have noget at gøre med, regnede han og hans
Venner sig. Dér maatte man kunne optræde paa en elegant
Maade, ikke spare paa Pengene, aldrig vige tilbage for noget
som helst, altid være glad og i godt Humør, altid følge sine
Lyster uden at gøre sig unødvendige Skrupler, og bryde sig
Pokker om hele Resten.
Vronskij, der endnu var lidt under Indflydelse af de Indtryk,
han førte med sig fra Moskvå, følte sig i Begyndelsen en lille
Smule beklemt i dette Selskab, men inden ret længe blev han
den gamle igen og fandt da, at det var en morsom og behagelig
Verden at vende tilbage til.
Kaffen blev naturligvis aldrig færdig. Derimod kogte den
hvert Øjeblik over, sprøjtede sine brune Draaber ud til alle Sider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
