Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 187
og tilstænkede Baronessens Silkekjole og det kostbare Bord-
tæppe. Men netop derved opfyldte den sin Bestemmelse: at
bringe Humør i Tingene og vække Løjer og Munterhed.
»Saa, nu vil jeg sige Dem Farvel, for ellers faar De aldrig
begyndt paa at vaske Dem," sagde Baronessen. ,Jeg vil sande-
lig ikke have paa min Samvittighed, at De ikke er renlig. Det
er det værste, man kan beskylde et ordentligt Menneske for.
Naa, De raader mig altsaa til at sætte ham Kniven paa Struben.”"
»Ja, det bør De. Men sørg blot for, at Deres Haand kommer i
Nærheden af hans Læber, for saa kysser han den, og alt vil da
ende til almindelig Tilfredshed."
»Vi ses altsaa i Aften i Théåtre francais," sagde Baronessen,
og raslende med Silkeslæbet forsvandt hun ud af Døren.
Kamerovskij rejste sig nu ogsaa, men inden han fik sagt Far-
vel, havde Vronskij allerede givet ham Haanden og var gaaet
ind i sit Paaklædningsværelse. Medens han vaskede sig og
klædte sig om, gjorde Petritzkij ham i korte Træk Rede for,
hvorledes Situationen havde udviklet sig under hans Fraværelse.
Penge havde han ingen af. Hans Fader havde sagt ham rent ud,
at han ikke vilde give ham en Skilling og heller ikke betale
hans Gæld. En Skrædder havde truet ham med at lade ham putte
i Hullet, og en anden havde lignende elskværdige Hensigter.
Regimentschefen havde sagt til ham, at han vilde faa sin Afsked,
hvis disse Skandaler ikke fik en Ende. Han var led og ked ar
Baronessen, navnlig fordi hun altid tilbød at forstrække ham
med Penge. Nu havde han Kig paa en anden, og hende vilde han
vise Vronskij. Hun var henrivende dejlig, et Vidunder af Skøn-
hed, helt og holdent i orientalsk Stil, en komplet ,,Rebekka ved
Brønden". Han var kommen op at nappes med Berkoschev og
ventede hvert Øjeblik hans Sekundanter, men der kom naturlig-
vis ikke noget ud af den Historie. For Resten gik alt, som det
skulde — fortræffeligt, brillant!
Hermed havde Petritzkij gjort Rede for, hvad han selv havde
oplevet, og han begyndte nu at fortælle de sidste interessante
Nyheder. Medens Vronskij lyttede til Vennes velbekendte Pas-
siar og saa” sig om i de Omgivelser, som han de tre sidste Aar
havde levet i og derfor var fuldt fortrolig med, følte han med
Velbehag, at han nu atter var vendt tilbage til sit gamle sorg-
løse Liv.
»Er det muligt!" raabte han med ét, da den anden fortalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
