Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Anna Karénin
at han simpelt hen er en Dumrian. Ja, jeg siger det naturligvis
ikke højt, men kun her, hvor vi er mellem os selv. Der var en
Tid, da jeg troede mig forpligtet til at finde ham klog og begavet
og mente, at det var min egen Dumheds Skyld, naar jeg ikke
kunde opdage noget stort hos ham. Men saa tog jeg engang Mod
til mig og sagde — ganske sagte naturligvis: Han er dum, er
han. Og fra det Øjeblik faldt det som Skæl fra mine Øjne. Har
jeg ikke Ret? Kan De ikke ogsaa se det nu? — Men Anna skal
De ikke have Lov at sige et ondt Ord om. Hun er baade god og
elskværdig. Hun kan da ikke gøre for, at alle Mænd forelsker
sig i hende og følger hende som Skygger."
»Jeg har jo heller ikke et eneste Øjeblik tænkt paa at for-
dømme hende," skyndte Annas Veninde sig at sige.
»Fordi vi ikke selv har Skygger efter os, er vi ikke beretti-
gede til at falde over andre, der er i dette Tilfælde," sagde Fyrst-
inden og bed hende kort af.
Efter at hun saaledes havde givet Annas Veninde det glatte
Lag, rejste hun sig og gik sammen med Diplomatfruen hen til
Tebordet, hvor Samtalen for Øjeblikket drejede sig om Kongen
af Preussen.
,Naa, hvad var det saa, De skumlede over henne hos Dem?"
spurgte Fyrstinde Betsy.
,Aa, det var Karénins, der maatte holde for,” svarede Fruen
leende. ,,Fyrstinden har givet os en Karakteristik af Alexej Alex-
androvitsch."
,Skade, at vi ikke ogsaa fik det at høre," sagde Værtinden
med Øjnene fæstede paa Døren. — ,Ah, er De endelig dér?"
udbrød hun, da Grev Vronskij i det samme traadte ind i Salonen.
Vronskij kendte alle de tilstedeværende og kom daglig sammen
med dem; han nærmede sig derfor saa rolig, som om han hele
Tiden havde været med i Selskabet.
»Hvor kommer De fra, Greve?" spurgte Diplomatfruen.
»Ja, jeg maa vel lige saa godt gaa til Bekendelse straks. Jeg
kommer lige fra Bouffes. Og skønt jeg har været der mindst
hundrede Gange, morer jeg mig dog altid lige godt, hver Gang
jeg er der. Jeg burde egentlig skamme mig: i Operaen falder jeg
altid i Søvn, men i Bouffes er jeg munter og vaagen og morer
mig lige til det sidste."
Og han begyndte nu paa en Historie om en af de franske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
