Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Anna Karénin
Venner. Da han kom til Sovekammerdøren, gjorde han kort om-
kring og begyndte forfra.
Han var saa optaget af sine Tanker, at han hvert Øjeblik
standsede uden selv at vide af det. ,Ja," sagde han til sig selv
og stod stille, ,vi maa have en Ende paa det, jeg maa sige hende
min Mening og fatte en Beslutning." Han gik videre. ,Men hvad
skal jeg sigetil hende? Hvilken Beslutning skal jeg tage?" spurgte
han sig selv, da han var kommet ind i Salonen. Men Svaret ude-
blev. — ,Naa," tænkte han, medens han spaserede videre, ,hvad
er der sket? Intet! Hun har talt længe med ham. Men hvor er
den Kvinde, der kan holde op igen, naar hun først har faaet
Munden paa Gled? — Det vilde jo desuden kun være at ned-
værdige os begge, hvis jeg gav mig til at være skinsyg," sagde
han til sig selv, medens han gik inde i Kabinettet. Dette Ræson-
nement, som han ellers plejede at lægge saa megen Vægt paa,
syntes dog nu at have tabt alt sit Værd for ham. Ved Sove-
kammerdøren vendte han om, og da han kom ind i den mørke
Salon, forekom det ham, at en Stemme hviskede til ham: ,,Men
naar de andre har lagt Mærke dertil, maa der dog være noget
derom." — ,Ja," tænkte han saa atter, ,dette maa have en Ende;
jeg maa sige hende min Mening og tage en Beslutning. Men hvil-
ken?" Og saaledes vedblev hans Tanker at bevæge sig i en
Kreds ligesom han selv uden at komme videre. Han mærkede
selv det frugtesløse i sine Anstrengelser, førte Haanden op til
Panden og satte sig i hendes Kabinet foran Skrivebordet.
Da hans Øje faldt paa Annas Skrivetøj, hendes Mappe og et
paabegyndt Brev, tog hans Tanker pludselig en anden Retning.
Han søgte at forestille sig, hvad hun vel kunde tænke og føle.
For første Gang stod det klart for ham, at hun havde og maatte
have sit eget selvstændige Sjæleliv og sine egne Ønsker, Følel-
ser, Anskuelser og Meninger, og denne Tanke forekom ham saa
forfærdelig, at han skyndte sig at jage den paa Flugt. Det var jo
netop den Afgrund, som han ikke vovede at se ned i. At bruge
sin Forstand og Følelse til at trænge til Bunds i en andens Sjæl,
det kendte han ikke noget til, det betragtede han som et farligt
Fantasteri.
,Det værste er,” sukkede han, ,at denne taabelige Uro skal
komme over mig netop nu, da jeg er i Færd med at lægge den
sidste Haand paa Værket." — Han tænkte paa et Lovforslag,
som han næsten var færdig med at udarbejde. — ,Netop nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
