Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 145
trænger jeg til Ro og har Brug før alle mine Aandskræfter. Hvad
er der at gøre ved det? Jeg hører ikke til dem, som ikke tør se
Faren i Øjnene. Nej, jeg maa overlægge Sagen og handle for at
faa Bugt med min Bekymring. — Det tilkommer ikke mig at ud-
granske, hvad hun tænker og føler; det maa hun afgøre med sin
Samvittighed og overfor Gud," sagde han til sig selv, glad over
endelig at have fundet en Loyvparagraf, hvorunder det forelig-
gende Tilfælde kunde henføres. ,Hendes Følelser og Tanker
vedkommer saaledes ikke mig," beroligede han sig selv. ,,Min
Pligt er skarpt begrænset. Som Familiens Overhoved og den, der
har sin Del af Ansvaret, maa jeg lede hende, gøre hende op-
mærksom paa den Fare, som truer hende, advare hende og om
fornødent bruge min Autoritet. Det maa jeg gøre hende for-
staaeligt," i
Og i hans Hoved formede der sig nu lige saa klart og tyde-
ligt, som om det kunde være en Rapport, alt hvad han vilde sige
hende. ,Jeg maa," tænkte han, ,gøre hende begribelig: den
offentlige Menings Betydning og Vigtighed; dernæst: Ægteska-
bets religiøse Betydning; derefter: de ulykkelige Følger, hendes
Letsind kan medføre for Sønnen, og endelig: de sørgelige Følger,
det kan have for hende selv."
Efter at han saaledes var kommen til Klarhed med sig selv,
lagde han Fingrene ind imellem hinanden, strakte dem og bøjede
dem tilbage, saa at det knagede i alle Leddene. Det var en daar-
lig Vane, men den plejede at berolige ham og bringe hans Sind i
Ligevægt, og det trængte han i høj Grad til for Øjeblikket.
Han hørte en Vogn rulle ind i Porten. Han vilde gaa hende i
Møde, men standsede midt i Spisesalen. Nu ilede hun op ad
Trapperne med lette Skridt. Parat til at aflevere sin Tale bøjede
han atter Fingrene tilbage for at faa dem til at knage endnu en
Gang. Det lykkedes; et af Leddene sagde Kniks. Hendes Skridt
kom nærmere. Skønt han selv var tilfreds med den Tale, han
vilde holde, frygtede han dog, nu da det kom til Stykket, for den
forestaaende Forklaring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
