- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
146

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin

VIII

Anna traadte ind med bøjet Hoved og legende med Kvasterne
af sin Baschlik. Over hendes Ansigt spillede der et lyst, flam-
mende Skær, uroligt og vekslende som en Ildebrands Genskin i
en kulsort Nat. Saa snart hun fik Øje paa sin Mand, løftede hun
Hovedet og smilede, som om hun vaagnede op af en Drøm.

Du er ikke i Seng? Kan jeg tro mine Øjne?" sagde hun,
tog Baschliken af og gik ind i sit Paaklædningsværelse. — ,,Klok-
ken er mange, Alexej Alexandrovitsch," tilføjede hun derinde fra.

,Anna, jeg maa tale med dig."

,Med mig?" spurgte hun forbavset, idet hun atter traadte ind
i Salen og saa” paa ham. — , Hvad er der? Hvad vil du mig? Naa,
lad os da tale sammen, hvis det er nødvendigt, men jeg saa"
hellere, at vi gik til Hvile."

Anna sagde, hvad der lige faldt hende ind, og forbavsedes
selv over sin Færdighed i at forstille sig. Hendes Ord faldt
saa let og naturligt; enhver maatte jo tro, at hun virkelig havde
Lyst til at sove. Hun følte sig skærmet af Løgnens uigennem-
trængelige Panser, hjulpen og støttet af en usynlig Magt.

,Anna, jeg maa advare dig," begyndte han atter.

»Mig? Hvad mener du?"

Hun saa’ saa uskyldig, frejdig og glad ud, at den, der ikke
kendte hende meget nøje, ikke vilde have fundet noget unatur-
ligt hverken i hendes Ord eller Tonen, hvori de kom frem. Men
for ham, der kendte hende og vidste, at han ikke kunde gaa et
Haarsbred uden for sine Vaner, uden at hun lagde Mærke dertil
og spurgte ham om Grunden; for ham, der vidste, hvor oprigtig
og meddelsom hun plejede at være, — for ham betød det saare
meget, at hun nu lod, som om hun ikke lagde Mærke til hans
Bevægelse, og ikke vilde sige et Ord om sig selv. Han saa" tyde-
ligt, at hun, der hidtil intet havde skjult for ham, nu havde lukket
sig til; og han mærkede paa hendes Tone, at hun ikke engang
gjorde Forsøg paa at skjule det. Han følte sig som en Mand, der
kommer hjem og finder sit Hus aflaaset. — ,Men maaske det dog
engang lykkes mig at finde Nøglen,” tænkte han.

»Jeg vil advare dig," sagde han sagte. Din Letsindighed og
Ubetænksomhed giver let Verden Anledning til at tale om dig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free