Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 147
Din altfor livlige Samtale i Aften med Grev — Vronskij" — han
udtalte dette Navn langsomt og med Eftertryk — ,har tiltrukket
sig almindelig Opmærksomhed."
Medens han talte, saa’ han paa hendes smilende Øjne, der
nu havde et saa uudgrundeligt Udtryk, at han med Rædsel følte,
at hans Ord var spildte og unyttige.
»Saadan er du altid," tog hun til Genmæle og lod, som om
hun slet ikke forstod ham. ,Snart er det dig ubehageligt, at jeg
keder mig, og snart, at jeg morer mig. Ærgrer det dig virkelig,
at jeg ikke har kedet mig i Aften?"
Det dirrede i ham; han foldede Hænderne for at knage med
Fingrene.
»Aa, for Guds Skyld, lad være! Du véd, at jeg ikke kan taale
det," skyndte hun sig at sige. F
»Anna, er det virkelig dig?" sagde han, idet han gjorde Vold
paa sig selv og standsede sine Fingres Bevægelse.
»Men hvad er der dog i Vejen?" spurgte hun spøgende og
med en Forbavselse, der syntes ægte. ,,Hvad vil du mig egent-
lig?"
Han svarede hende ikke straks, men strøg sig med Haanden
over Øjnene. Han mærkede, at han uvilkaarlig var kommen i
Bevægelse over noget, der kun angik hendes Samvittighed, og
at han var i Færd med at rende Panden mod en Mur, der maaske
oven i Købet kun eksisterede i hans Indbildning, og det laa uden
for hans Program.
»Ja, hør nu roligt paa, hvad jeg har at sige dig," sagde han
koldt, da han havde betænkt sig lidt. ,,Det kunde aldrig falde mig
ind at blive skinsyg; du véd jø, at jeg betragter Skinsyge som en
fornærmelig og nedværdigende Følelse. Men der gives visse kon-
ventionelle Love, som man ikke ustraffet forsynder sig imod. I
Aften — ja, jeg har ikke selv lagt Mærke dertil, men dømmer
kun efter det Indtryk, andre har modtaget — i Aften har du ikke
opført dig ganske, som det sømmer sig."
»Jeg forstaar sandelig ikke et Ord af det hele," svarede Anna
og trak paa Skuldrene. ,,Ham selv er det fuldstændig ligegyldigt,"
tænkte hun, men de andre i Selskabet har lagt Mærke dertil, og
det gør ham urolig." — ,,Du befinder dig vist mindre vel, Alexej
Alexandrovitsch," tilføjede hun og gik hen mod Døren, men
han fulgte efter hende, som om han vilde holde hende tilbage.
Anna havde aldrig før set ham med saa mørkt og fortrukkent
Å
|
|
’
DR EET TREE
ki"
u
É
54 ERA G
re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
