Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Anna Karénin
et Ansigt. Hun standsede og begyndte med en hurtig Haand at
tage Naalene ud af Haaret. .
»Naa, jeg venter paa, hvad du mere har at sige mig," sagde
hun rolig og med et lidt drillende Smil. ,,Det skal endogsaa
interessere mig at høre paa dig, da jeg gerne vil vide, hvor du
egentlig vil hen."
»Jeg er ikke berettiget til at udgranske dine Følelser; jeg
anser det for unyttigt, ja endogsaa for farligt. Søger man for
dybt i Menneskesjælen, drager man ofte det frem, der helst
burde ligge begravet i Mørket. Hvad du føler — det bliver din
Sag; det maa du afgøre med din Samvittighed. Men jeg skylder
baade Gud og dig og mig selv at gøre dig opmærksom paa dine
Pligter. Gud og ikke Mennesker har forenet os for hele Livet.
Kun en Forbrydelse kan sønderrive dette Baand, og en Forbry-
delse af den Art drager altid Straffen efter sig."
»Jeg forstaar ikke et Ord af det hele. — Aa Gud, og jeg,
som er saa søvnig, at jeg knap kan holde Øjnene oppe," sagde
hun, idet hun blev ved at løse sit Haar og tog de sidste Naale ud.
,Anna, tal for Guds Skyld ikke saaledes," vedblev han i en
mildere Tone. ,,Det er muligt, at jeg tager fejl, men tro mig, naar
jeg nu taler til dig, saa er det lige saa vel for din Skyld som for
min egen. Jeg er jo din Mand og elsker dig!"
Hendes Hoved sænkede sig et Øjeblik, og det spottende Smil
i hendes Øjne forsvandt. Men saa snart hun hørte Ordet ,elsker" ,
vendte det tidligere Udtryk tilbage igen. ,Han — elske!" tænkte
hun. ,Han kender kun Kærlighed af Navn og véd ikke, hvad det
er. Alexej Alexandrovitsch," sagde hun højt, ,jeg forstaar
virkelig ikke, hvad du mener. Forklar mig ..."
»Tillad mig at tale ud,” afbrød han hende. ,Jeg elsker dig.
Men jeg vil ikke tale om mig selv. Denne Sag berører først og
fremmest dig og din Søn. Vel muligt, at mine Ord forekommer
dig utidige og overflødige; maaske det ogsaa kun er min egen
Indbildning, der har fremkaldt dem. I saa Fald beder jeg dig om
Undskyldning. Men hvis du føler, at der blot er mindste Gran
af Berettigelse i dem, saa beder jeg dig om at tænke over, hvad
jeg har sagt, og at lade dit Hjerte tale, som det byder dig.”
Uden at han mærkede det, sagde han noget helt andet, end
han havde forberedt sig paa.
Jeg har intet at sige dig," svarede hun. — ,,Og det er virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
