Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 149
lig ogsaa paa Tide at gaa til Ro," tilføjede hun hurtigt og med et
undertrykt Smil.
Han sukkede, sagde ikke mere og gik ind i Soveværelset.
Da hun kom derind, laa han allerede i Sengen. Hans Læber
var sammenpressede, og han saa” ikke paa hende. Anna lagde
sig I sin Seng og ventede hvert Øjeblik, at han skulde begynde
at tale til hende, og hun baade frygtede og ønskede, at det skulde
ske, Men han tav. Hun ventede længe forgæves og glemte ham
omsider, Hun tænkte paa den anden, saa” ham for sig og følte
sit Hjerte banke af en skyldblandet Fryd. Pludselig hørte hun
en rolig, langtrukken Snorken. Det lod til, at Alexej Alexandro-
vitsch selv blev bange for den, for han holdt øjeblikkelig op.
Men efter at han havde trukket Vejret et Pår Gange, snorkede
han løs igen, det bedste han kunde,
»Ja, det er ogsaa sent, alt for sent,” tænkte hun og smilede.
Hun laa længe ubevægelig med aabne Øjne og troede selv, at
hun kunde se deres Glans i Mørket.
IX
Fra den Aften begyndte der et nyt Liv for Alexej Alexandro-
vitsch og hans: Hustru. Og dog gik alt tilsyneladende i den gamle
Gænge. Anna tog ud i Selskaber ligesom før, og overalt, hvor
hun kom, mødte hun Vronskij. Hendes Mand saa” det, men kunde
ikke forhindre det. Alle hans Forsøg paa en Forklaring prellede
af mod hendes glade Forbavselse, der dannede en uigennem-
trængelig Mur. Udad til var alt som før, men det indbyrdes
Forhold mellem Ægtefællerne var i Bund og Grund forandret.
Han, der var saa mægtig og formaaende paa sit Embeds Om-
raade, følte sig fuldstændig afmægtig her. Som en Tyr, der skal
slagtes, stod han med bøjet Hoved og ventede paa Øksens Slag.
Ofte sagde han til sig selv. at han endnu en Gang burde prøve at
tale hende til Rette med Kærlighed øg Ømhed for om muligt at
frelse hende og bringe hende til Fornuft. Daglig gjorde han
Tilløb dertil, men saa ofte han begyndte derpaa, mærkede han,
at den Mørkets og Løgnens Aand, som beherskede hende, ogsaa
slog sine Kløer i ham, saa at han i Stedet for at tale alvorligt og
|
EEN ES ger
|
ir,
BÆR (MUN,
WI)
==
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
